Efteråret har rigtig fået fat, og årstidens regn og rusk er perfekt til hyggelæsning med de små indendørs. Vi har samlet fire fine efterårsnyheder til jer her. 

Artiklen er bragt i samarbejde med Gyldendal, Alvilda, Gad og Politiken.

Trolde Historien 

Alder: Fra 5 år

Elsket troldeklassiker i nye klæder. I efteråret kan hele familien komme med på et forunderligt eventyr ind i et magisk troldeunivers, når en af Danmarks mest populære højtlæsningsbøger genudgives med nye illustrationer. Trolde Historien handler om menneskedrengen Honning, der vokser op som skifting blandt trolde i skoven. Honning ved ikke, at han faktisk er et menneskebarn, og at hans skifting vokser op i landsbyen hos menneskene. Men en dag kommer pigen Anemone på sporet af hemmeligheden …

Bogen er skrevet af Henning Kure – manden bag Valhalla-tegneseriens historier – og illustreret af Niels Bach. Den egner sig til højtlæsning fra 5 år og selvlæsning for de lidt større.

Køb bogen her

Fuglepigen Vega

Alder: Højtlæsning fra 6 år / selvlæsning fra 9 år

Der er ingen hjemme, når Vega kommer hjem fra skole om eftermiddagen, så nogle dage lægger hun sig på sengen, og drømmer sig langt væk op i himlen blandt fuglene. I lejligheden nedenunder bor gamle Else, der i sine unge dage var linedanser i et omrejsende cirkus. Elses lejlighed emmer af god tid, lune boller og skønne historier med et strejf af magi.

Fuglepigen Vega er en tegneserie, der velegnet til højtlæsning fra 6 år og til selvlæsning fra 9 år. Bogen er skrevet af Kristina Stoltz og illustreret af Nana Torp.

Køb bogen her

Én gang til!

Alder: Fra 4 år

Børn elsker at høre den samme gode historie igen og igen. Seks populære børnebogsforfattere har gendigtet deres egne klassiske yndlingshistorier med et glimt i øjet, der vender det hele lidt på hovedet og giver både børn og voksne lyst til at høre dem på ny. Hør bl.a. om Henrik Potter, der er kommet i familiepleje, fordi kommunen hørte, han boede i et kosteskab, og hvor invitationen til Hogborgs Skole går tabt i posten.

Køb bogen her

Felix og åmanden

Alder: 8-12 årige

Felix og åmanden er et fabelagtigt halloween-gys, der får det til at løbe en koldt ned ad ryggen, får en til at spærre øjnene op og trække på smilebåndet. Felix’ kamp mod et dansk sagnmonster er en actionfyldt, fascinerende og fornøjelig ny måde at opleve Halloween på.  

Bogen er velegnet til de 8-12 årige. Se også tv-serien af samme navn på YouSee eller Blockbuster.

Køb bogen her