Tjulahop-tjulahej-tjulahopsasa! Vi har testet en håndfuld skønne DIY-produkter fra Panduros nyeste lancering, nemlig Pippi Langstrømpe! Der er lagt op til kreahygge for de små og nostalgiske øjeblikke for mor og far, se med her.

Pippi LangstrømpeANNONCE I SAMARBEJDE MED PANDURO

Så er der godt nyt til alle Astrid Lindgren-fans! Panduro har netop lanceret en hel kollektion med en af de mest elskede figurer i Lindgrens univers, nemlig Pippi Langstrømpe. Vi har testet fem forskellige DIY-sæt fra sortimentet, tjek dem ud her.

Pippi maleri med tal

Så skal der males Villa Villekulla og Pippi Langstrømpe! Med dette DIY-sæt får I et lærred, hvor motivet er nummereret efter farver - så det er bare om finde penslen frem og begynde at male. Det er en sjov måde for børn at lære tallene på, og så får de deres helt eget kunstværk, når de er færdige.


Pippi & hendes venner

Med dette lille kreasæt kan I lave Pippi, hendes hest og aben Hr. Nilson. Alt hvad I behøver, medfølger i æsken, pånær lim. Det kan klart anbefales at bruge en limpistol, det gør det hele lidt nemmere undervejs, og så holder de færdige figurer bedre. Husk at der skal være en voksen med på sidelinjen, da dette projekt kræver lidt fingerfærdigheder og betjening af limpistol.

Pippis hest i ler

Pippis hest i ler er virkelig sjov at lave. Børnene vil elske at få modellervoks mellem hænderne, og det er faktisk overraskende nemt at modellere det udover den medfølgende træfigur. Måske skal der en hjælpende voksenhånd til at lave de finere detaljer, men det gør det blot til et perfekt fællesprojekt for børn og voksne.

Pippi krus

Hvis dit barns tålmodighed ikke rækker til de helt store kreaprojekter med piberensere, limpistol og maling, så er Pippi kruset den perfekte løsning! Dekorér kruset med de medfølgende tusser, og smid det derefter i ovnen - vupti, så har I jeres helt eget Pippi krus!

Pippi solfangere

De fine solfangere med Pippi, hendes hest og Hr. Nilsen egner sig ligeledes godt til mindre børn, der ikke har de store fingerfærdigheder eller tålmodighed. Figurerne skal blot dekoreres med de medfølgende farver, og derefter tørre i 24 timer. Så er de klar til at pryde i vindueskarmen eller på børneværelset.

Caroline HemmingsenRid på Pippis hest

Lilla Gubben er unægtelig en kendis blandt heste, og nu fås han også som kæphest! En af fordelene ved denne kæphest er, at man ikke behøver at være verdens stærkeste pige for at ride på den. Nu kan I lave jeres helt egen Pippi-kæphest derhjemme. Læs mere her.  

Se alle produkter i Panduros Pippi-kollektion lige her.

God fornøjelse!