Vi nærmer os med hastige skridt 1. december, og når nedtællingen til juleaften begynder, kan ventetiden forsødes med små hverdagsoverraskelser, der gør juletiden endnu mere magisk. Skal børnene forkæles med chokolade, vingummi, legetøj eller noget helt andet, så læs med her, for vi har samlet den ultimative guide til de sjoveste og lækreste julekalendere.

DEM MED LEGETØJ


Pixi julekalender

Den store Pixi julekalender indeholder 24 pixibøger med hver sin julehistorie, som tilsammen danner én stor julehistorie. En spændende og sjov julekalender, som samtidig giver anledning til at hygge med højtlæsning. Køb kalenderen her.

Pris: 249 kr.
Alder: Fra 3 år


Paw Patrol kalender

Går der en lille Paw Patrol fan rundt derhjemme, så vil denne julekalender med garanti bringe julelys i øjnene. Julekalenderen består af 24 låger med søde figurer fra Paw Patrol, og kan helt sikkert være med til at gøre ventetiden til juleaften sjovere. Køb kalenderen her.

Pris: 280 kr.
Alder: Fra 3 år


Schleich dyre julekalender

Tæl ned sammen med dyrene og gør ventetiden til juleaften lidt sjovere. Lad børnene åbne en låge i Schleich julekalenderen, som gemmer på spændende overraskelser fra bondegården, og måske finder de deres yndlingsbondegårdsdyr. Der er lagt op til mange timers leg hele december med de søde dyr fra Schleich. Køb kalenderen her.

Pris: 250 kr.
Alder: Fra 3-8 år


LEGO City julekalender

Fejr juletiden med LEGO City julekalenderen, der indeholder en masse klodser og figurer, så ungerne kan bygge deres egen juleby. Lågerne gemmer på festlige minimodeller og figurer fra tv-serien LEGO City Adventures. Køb kalenderen her.

Pris: 200 kr.
Alder: Fra 5 år

 


Snails julekalender med neglelak

Snails julekalender med 24 små gaver indeholder blandt andet flere neglelakker i forskellige farver, neglestickers, topcoat, lipgloss, øjenskygge og meget mere. Snails produkterne er specielt udviklet til børn, og er derfor fri for kemikalier. Neglelakkerne er 100 procent vandbaseret og kan nemt vaskes af med vand og sæbe. Køb kalenderen her.

Pris: 400 kr.
Alder: Fra 3 år


Frost kalender

Man skal være hurtig, hvis man skal have fingrene i denne populære julekalender med Elsa og Anna fra Frost tegnefilmen. Julekalenderen, der var populær sidste år, er tilbage igen i år. Kalenderen gemmer på forskellige hårspeænder, øreringe, halskæder, armbånd og meget andet, så de små Frost-fans kan ligne ægte prinsesser. Køb kalenderen her.

Pris: 225 kr.
Alder: Fra 3 år


Gurli Gris julekalender

Hvis Gurli Gris er et hit derhjemme, så bliver den her julekalender det med garanti også. Gør julemåneden ekstra hyggelig og underholdende med 24 små bøger, der hver især fortæller en lille historie om alle de sjove og julede ting, som Gurli og vennerne oplever i løbet af december. Julekalender lukkes med velcro, så den efterfølgende kan bruges til opbevaring af de små bøger. Køb kalenderen her.

Pris: 200 kr.
Alder: Fra 3 år

DE HJEMMELAVEDE


Hjemmelavet pakkekalender

Den hjemmelavede pakkekalender kan være tidskrævende, for det handler nemlig ikke kun om, hvad der gemmer sig i pakkerne, men også selve indpakningen. Her er der virkelig frie tøjler til at personliggøre kalenderen og sammensætte pakkerne, så de passer nøjagtigt til barnets alder og interesser. Find inspiration til både pakker og dekorative måder at hænge dem op på her.

Pris: Eget valg
Alder: Alle


DIY-kalender

Den søde DIY-kalender fra Søtrene Grene er en noget nemmere og stadig kreativ måde at peppe decemberdagene op på med lige præcis det, ungerne allerbedst kan lide. Lågerne har forskellige størrelser, så der er plads til både store og små finurlige lækkerier. Køb kalenderen her.

Pris: 35 kr.
Alder: Fra 3 år


Færdiglavet pakkekalender

Kalenderen er i sin helhed et kreativt gør-det-selv projekt til ungerne, der indeholder 24 små breve fra værkstedsnisserne, som har brug for hjælp til at bygge en nisse eller en rensdyrsbamse inden juleaften. I de små breve forklares dagens sjove opgave, og så er det ellers bare med at slippe både kreativiteten og fantasien løs. Køb kalenderen her.

Pris: 650 kr.
Alder: Fra 4 år

TIL DEN SØDE TAND


Økoladen julekalender

Den stemningsfulde chokoladekalender med det vinterlige julemotiv fra Økoladen smager lige så sødt, som den ser ud. Kalenderen indeholder lækker økologisk mælkechokolade på 40 procent, og så støtter I samtidig Plant et Træ, når I køber kalenderen. Køb kalenderen her.

Pris: 90 kr.


Kalender med fyldte chokoladekugler

Der er noget at glæde sig til hele december med denne flotte og velsmagende kalender fra Magasin. De 24 låger gemmer på fyldte chokoladekugler i hele 21 forskellige smagsvarianter. Køb kalenderen her.

Pris: 189 kr.


Aalborg Chokoladen kalender

Skal børnene forkæles med lækker kvalitetschokolade, så er julekalenderen fra Aalborg Chokoladen en sikker vinder. De små chokoladeoverraskelser er håndlavet efter gamle opskrifter fra 1934, og kalenderen indeholder fem forskellige chokoladevarianter specielt udvalgt til børnenes smagsløg. Køb kalenderen her.

Pris: 150 kr.


Foldbar chokoladekalender

Den søde julekalender med skovens vinterdyr fra Magasin gemmer på et lækkert miks af lakrids, chokolade og mandler. Det foldbare design gør kalenderen i stand til at stå selv, så den kan indgå som en del af hjemmets julepynt! Køb kalenderen her.

Pris: 119 kr.


Summerbird chokoladekalender

Man kommer sjældent galt af sted med chokolade fra Summerbird, og det samme gælder denne søde julekalender, som indeholder otte børnevenlige julevarianter i form af chokoladebarer, marcipan samt raffinerede fyldte chokolader. Køb kalenderen her.

Pris: 210 kr.


Candy Kittens vingummi kalender

En sjov og anderlede juletræskalender, der trods de lyserøde æsker, både er til vingummielskende piger, drenge og voksne. Hver af de 24 små æsker gemmer på veganske vingummier i frugtige samgsvarianter, og udover at pynte fint på børneværelser, så er vingummierne fra Candy Kittens også 100 procent naturlige, glutenfri og GMO-fri. Køb kalenderen her.

Pris: 215 kr.d


Jelly Bellys Julekalender

Skal der tælles ned til juleaften med noget andet end en traditionel
chokoladekalender, så få ungernes slikhunger tilfredsstillet med lækre gelébønner i gode og uventede smage. Julekalenderen fra Jelly Belly indeholder små poser med de farverige bønner, og låge nummer fireogtyve skulle eftersigende indeholde et uimodståeligt julemix! Køb kalenderen her.

Pris: 181 kr.

 

TIP: Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.