Pandafeberen har ramt byen - vi har samlet 5 oplevelser, der inkluderer det nuttede dyr.
ZOO: Sig hej til pandaerne
Hvem? Hele familien
Hvor & Hvornår? ZOO / Fra 11. april
Smut i ZOO og byd velkommen til de to nye pandaer, som kommer til at bo i det nybyggede pandaanlæg. Her er der bygget en restaurant rundt om med frit udsyn til de nuttede dyr. Husk også at tjekke ZOO's nyerenoverede legeplads i BørneZOO.
Tip! Du får 20% rabat på entre + årskort til ZOO med Børn i byen Klubben i uge 16 + 17.
Vis dette opslag på Instagram
Panda-DIY: Vær krea derhjemme
Find lim, saks, pap og en tom køkkenrulle frem - nu er I klar til at kreere den fineste, dansende panda-dukke. Et hyggelige weekend-projekt med ungerne. Tip! Shop materialer i Panduro - med Børn i byen Klubben får du 30% rabat.
LÆS OGSÅ: Guide - De 5 legepladser, der er værd at køre efter
Vis dette opslag på Instagram
Mmm! Spis en panda-is
Hansens Is har i år, som en hyldest til pandaerne i ZOO, lanceret en lækker øko panda-is med vanille og chokolade - som med garanti køler godt ned i forårsvarmen. Find den i ZOO!
Vis dette opslag på Instagram
Perle-sjov: Lav panda-perleplader
Find de sorte og hvide perler frem og sæt igang med at lave søde perleplade-panda. Tjek perleeksperten Anja Takacs profil og app for inspiration eller smut på Pinterest og find "opskrifter" på pandaer kreeret ud af de kendte HAMA-perler.
Biograf i stuen: Kung Fu Panda
Pop pocorn, sluk lyset, slæb dynerne med ind i stuen og sæt "Kung Fu Panda" på skærmen - en klassiker af en tegnefilm om den modige, sjove og charmerende Kung Fu Panda. Der er hele 3 film at vælge i mellem - og lige nu kan de alle streames på Netflix.
Fotos: 1) Zhang Zhihe 2) Instagram - The Pandacrafts 3) Hansesn Is - Instagram 4) Instagram - Anja Tackas 5) YouTube