Nørrebro bugner af lækre isbarer - en perfekt sommerdestination med ungerne. Vi har samlet 5 af de allerbedste lige her. Alt I skal gøre er at vælge.

Istid

Hvor: Jægersborggade 13

Istid i charmerende Jægersborggade er den første isbar i Skandinavien, der laver is på flydende nitrogen. Isbaren er indrettet i bedste retrostil, og når man træder ind i butikken, føler man sig hensat til en blanding af en mælkebar fra 50´erne og et kemisk laboratorium. At se den flydende nitrogen skabe damp ud over hele køkkenmaskinen, er et fascinerende syn. Ud af sceneriet opstår de lækreste cremede is i 4 forskellige smagsvarianter. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20%

Nicecream

Hvor: Elmegade 30

Nicecream i Elmegade laver økologisk, vegansk is baseret på kokosmælk. Isbaren sælger både ispinde og is i bæger, men deres specialiteter er deres lækre is-cookie-sandwichs og ikke mindst deres bowler, som består af frossen frugt blendet til tyk iskonsistens, toppet med sprød granola og et festfyrværkeri af frisk frugt.

Tip! Med Børn i byen klubben får du 10%

Isværket

Hvor: Stefansgade 15

Isværket i Stefansgade er en super hyggelig og lokal isbar med personlig og nærværende betjening. Isværket serverer økologiske is fra Hansen flødeis, en ren og uforfalsket isnydelse af den gode gamle skuffe. Derudover har butikken god kaffe og et udvalg af andre lækkerier til livsnyderen. Sæt jer udenfor ved de lange træborde, og indtag både is og folkeliv. 

BANANA

Hvor: Jægersborggade 27

BANANA er Nørrebros nye isbar, og udover at servere lækker is, der får mundsvandet til at løbe, er det også et sted, som du kan besøge med god samvittighed. For konceptet er helt specielt - isen i biksen laves nemlig af brune og plettede bananer fra Irma!

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10%

Anker Chokolade

Hvor: Jagtvej 125

Hos Anker Chokolade er de sjovt nok eksperter i lækre chokolade-specialiteter. Men deres is fejler i den grad ikke noget! Smagskombinationerne er nytænkende og lækre, og så er vaflerne selvfølgelig fyldt med den dejligste chokolade - klart et besøg værd!

 

SE OGSÅ: 


★ De 5 isbarer på Østerbro
★ De 5 isbarer på Frederiksberg
★ De 5 isbarer på Vesterbro
★ De 5 isbarer i Indre by

 Byens 15 bedste isbarer

 

Fotos: 1) Istid - Sweet Sneak 2) Nicecream 3) Isværket 4) BANANA Pressefoto 5) Stephanie Lau