Ryk familieaktiviteterne indendørs, når vinterkulden bider i kinderne. Vi guider til 5 børnevenlige oplevelser, der foregår inde i varmen.
Leos Legeland
Leos Legeland er et stort indendørs legeland med dyretema. Her kan ungerne boltre sig i mange timer og blandt andet rutsje ud gennem munden på en slange, hoppe på trampoliner og cykle ind og ud mellem flodheste. Leos Legeland har desuden en helt særlig skærm-politik, der opfordrer forældre til at gemme smartphonen væk, mens børnene leger.
Adresse: Industribuen 5, 2635 Ishøj og Herlev
Experimentarium
Ta' ungerne med på Experimentarium - et sciencecenter i verdensklasse! Experimentarium genåbnede i Hellerup i januar 2017 efter en omfattende om- og udbygning. Nu med to ekstra etager, en enorm tagterrasse og masser af nye interaktive udstillinger med leg, sjov og videnskab. Oplev udstillinger som Bobleriet, Lyslabyrinten, Sansetunellen, Havnen - og seneste skud på stammen: Miniverset, et fantastisk legeunivers for de yngste og deres voksne.
Adresse: Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup.
Den Blå Planet
Få magiske oplevelser på Den Blå Planet. Oplev de hurtige hammerhajer, søde havoddere, blæksprutter og masser af andre arter. Den smukke arkitektur og dyrearterne fra hele verden skaber minderige oplevelser for både børn og voksne.
Adresse: Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup.
AIRTRIX Klatre- & Trampolinpark
AIRTRIX er en kæmpe klatre- og trampolinpark, der ligger i Nordhavn på Østerbro. Her kan I slå jer løs blandt bunkevis af trampoliner, ninja-warrior baner, interaktive vægge og meget andet. Til de 0-4-årige er der blandt andet minitrampoliner, klatrevæg og boldhav.
Pssst: Medlemmer af Børn i byen Klubben får 20% rabat på entréen i hverdagene.
Adresse: Kattegatvej 4, 2150 Nordhavn.
Dinos Legeland
Hop i Dinos Legeland, der er et af Danmarks største indendørs legelande fyldt med sjov og dinosaurer. Tag 65 millioner år tilbage i tiden og fyld dagen med masser af familiehygge og børnelatter.
Pssst: Medlemmer af Børn i byen får 15% rabat på entréen til Dinos Legaland i Ishøj og Ørestad.
Adresse: Industribuen 7C, 2635 Ishøj og Asger Jorns Allé 4, 2300 København S (Ørestad).
Tip! Kids' City
Oplev udstillingen "Kids' City" på Dansk Arkitektur Center. Her kan ungerne gå på opdagelse i et sanseligt univers med omvendte huse, kæmpe stole og cykelslanger. Oplev, hvordan god arkitektur kan gøre livet i byen både sundere og sjovere for alle, imens ungerne kan bruge kroppen og kravle rundt i udstillingen. Kids' City er blevet forlænget frem til oktober 2020.
Hvor? DAC Pris: Voksne: 95 kr. Børn: Gratis
LÆS OGSÅ: Guide: 5 festlige temafødselsdage
Fotos: 1) Leos Legeland 2) David Trood 3) Den Blå Planet 4) AIRTRIX Klatre- og Trampolinpark 5) Dinos Legeland 6) Casper Villumsen