Børn i byen har gravet de helt særlige og lidt hemmelige juleoplevelser frem i byen. Oplevelser, som ungerne helt sikkert vil elske.

Den sjove - Vild juleudsmykning

Rundt omkring i byen er der mange private, der går mere end all in på juleoppyntningen. Så meget, at man hurtigt får associationer til filmen Fars fede juleferie! Så tag ungerne i hånden, når mørket falder på og tag på tour-de-vild-juleudsmykning. Vi kan tippe om Sonnerupvej i Brønshøj, Bistrupvej i Birkerød, Damhusdalen i Rødovre og Angolavej på Amager - tip gerne om flere vilde jule-huse her nederst i artiklen.

Den søde - Sømods bolcher

Hos Sømods Bolcher i Nørregade 36 producerer de bolcher for åbne døre. Alle er velkomne til at overvære produktionen af julebolcherne ganske gratis. Der er også plads til, at I kan stille spørgsmål, imens den varme bolchemasse på magisk vis bliver tryllet om til lækre julebolcher. Og mon ikke I ender med at købe en pose lækre julesager med hjem? I kan komme forbi mandag til fredag ca. kl. 10.15, 12.00, 13.30 og 15.00

Den med damp - Juletur med veterantoget 

Giv ungerne en særlig oplevelse - stå på det gamle veterantog og beundr landet fra togets vindue, når Danmark suser forbi. Det fine juletog kører bl.a. fra Hellerup til Helsingør, hvor I kan opleve Krongborgs smukke julemarked. I kan også sætte kurs mod Dyrehaven, stå af på Klampenborg gå gennem den vinterklædte skov og ende på Bakken, som i år har åbent til jul. Find afgangstider og billetter HER.

Den særlige - Lysgudtjeneste for verdens flygtninge 

De større børn vil få en stor oplevelse ved at deltage i lysgudtjenesten for verdens flygtninge i Københavns Domkirke den 10. december kl. 17, hvor temaet er "Børn på flugt". Indgangs- og udgangsbønnen bliver læst af en flygtning fra Eritrea og efter prædiken vil der blive båret lys ind af asylansøgere og flygtninge. Efter gudstjenesten serverer Domkirken sammen med herboende flygtninge kaffe/te og kage.


Den med leg - Jul på brandstationen

På det nye brandmuseum på Vesterbro Brandstation kan I opleve Børnenes Brandstation - her kan ungerne slukke ildebrand, redde bamser og meget mere. I  december vil der være drillenisse-jagt, perleplade- og juleklippe/klistre-værksted og meget mere. Gratis entré - åbent tirsdag og lørdag kl. 10-14. 

Læs også ... 


♥  DEN KÆMPESTORE JULEGUIDE


10 GRATIS JULEAKTIVITETER MED UNGERNE


GUIDE: ÅRETS JULETEATER FOR BØRN

TIP: Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.

Fotos: Sømod Bolcher, Tenor, Nordsjællands veterantog, Pexels, Vesterbro brandstation, Tivoli, Pexels.