Findes der en bedre måde at opleve byen på, end fra bølgen blå? Nej vel? Vi har samlet 5 bådture, der med garanti vil være et hit, når byen skal udforskes på en solrig sommerdag. Så fat sejlene og giv ungerne vind i håret på en af disse skønne ture til søs.

GoBoatGoBoat

Hvor: Islands Brygge 10-12, 2300 København
 S
GoBoat er Bryggens tilbud til jer, som gerne selv vil tage styringen, når København skal opleves fra vandet. Lej jeres egen båd med plads op til otte personer, og nyd så ellers stilheden i den solcelledrevne og bæredygtige GoBoat. Kræver ingen sejlererfaring. Priser fra 449 kr. OBS: Medlemmer af Børn i byen Klubben får 15% hos GoBoat

Netto-Bådene

Hvor: Spring på ved Holmens Kirke, i Nyhavn eller ved Den Lille Havfrue
Ta' på en guidet kanalrundfart med Netto-Bådene. Besøg Operahuset, Amalienborg, Christianshavn, Christiansborg og meget, meget mere. Turen tager i alt 60 minutter, og det er tilladt at have mad og drikke med om bord. Så smør madpakken, tag ungerne i hånden og husk solcremen!
 Det koster 20 kr. for børn og 50 kr. for voksne. OBS: Medlemmer af Børn i byen Klubben sparer 20% på billetter. (Rabatten gælder KUN ved afgang fra: Kronometertrappen ved Holmens Kirke over for Børsen.)

Søernes bådudlejning Svanecykler

Hvor: Peblinge Dossering 6, 2200 København N
Søernes bådudlejning ligger lige overfor Kaffesalonen og er en del af Kaffesalonen. Her kan I leje vandcykler eller eventyrlige svane-cykler, og sejle en smuk rundtur på søerne. Bådudlejningen har åbent fra kl. 10-21 i alle ugens dage. Priser fra 75 kr.

Bådudlejning i Frederiksberg Have

Hvor: Frederiksberg Have
I Frederiksberg Have kan hele familien få en tur på ca. 20 minutter i en robåd rundt på kanalerne. Turen går under alle broerne i haven og man kan se slottet og meget andet blandt ænder og fiskehejrer. Det er en god fornøjelse, især for familier med børn eller som et romantisk indslag i parforholdet.

Havnebussen

Hvor: Spring af og på, på nedestående rute som du vil
Som et super godt og billigt alternativ til de traditionelle bådture er havebusserne 991 og 992. Havnebusserne giver jer rig mulighed for at springe af og på som I vil, inden for billettens udløb (2 zoners billet: 24 kr. kontant/15 kr. med rejsekort). Begge busser er overdækket og er derfor ideelle på en regnvejrsdag. På en solskinsdag kan man stå ude på dækket og nyde havbrisen. 
Nedenfor ser i ruten for linje 991, 992 sejler samme rute modsatte vej.

Stoppesteder: 
Refshaleøen – Nordre Toldbod – Holmen Nord – Operaen – Nyhavn – Knippelsbro – Det Kongelige Bibliotek – Bryggebroen – Teglholmen

havnebus

Fotos: 1. GoBoat 2. Lilleabc 3. Havnebussen