Børn i byen har sendt en stor sammenbragt familie på anmelder-besøg i forlystelsesparken BonBon-Land. Her testes bl.a. årets Virtual Reality-nyhed "Den Hemmelige Verden", is fra Isslottet og det nye maskotspil!

BonBon-LandANNONCE

Det er en lun søndag i maj, og solen skinner over den skøre forlystelsespark, BonBon-Land, der ligger blot en times kørsel syd for København. Klokken er 10.30 da familien på seks, to voksne og fire børn, ankommer til parken. Trods det skønne sommervejr er parken ikke overrendt, og køerne til forlystelserne derfor også overskuelige.

Den Hemmelige Verden

Første stop på turen er årets Virtual Reality nyhed: Den Hemmelige Verden. Den populære rutsjebane Viktor Vandorm er nemlig blevet til to forlystelser i én: den første halvdel er stadig Viktor Vandorm, mens den sidste halvdel er for dem, som vil rejse til Den Hemmelige Verden under BonBon-Land med VR-briller.
Familiens fire børn, en pige på 7 år og tre drenge i alderen 7-10 år, springer alle ombord i de bagerste vogne og får VR-brillerne på. Alle børn giver den gas undervejs og fanger hurtigere den interaktive "mønt-jagt" end moderen, der blot nyder udsigten i brillerne.

Bon  Viktor Vandorm

Alle er enige om, at Den Hemmelige Verden er en klar opgradering af en i forvejen fed rutsjebane. Især det interaktive element, hvor man kan fange op til 50 guldmønter undervejs, begejstrer. Men alle de andre forlystelser trækker altså også, især Hankatten, så familien skynder sig videre til resten af parkens mange fornøjelser. Ved udgangen og omkring Den Hemmelige Verden høres stemmer, der er meget begejstrede - især fædre, som er klar til en tur mere.

Det er skide skægt!

Trods BonBon-Land fra et voksenperspektiv måske ikke er så elegant og æstetisk som Tivoli, elsker børnene de skøre forlystelser! Især Bæverrafting og Vandrotten er et hit - to forlystelser som begge indeholder et element af vand, der gør det ekstra sjovt. Også Hundeprutten og Dragen, der byder på fart og sug i maven, prøves flere gange. Her kan ungerne selv løbe hen og prøve UDEN mor og far, hvilket altså er ret fedt, når man er 7 år!
Derudover er Sørøverstien et stadigt hit: både forfra og bagfra og op til flere gange.

Pizza hos Bæverrestauranten og is fra Islottet

Frokosten indtages i Bæverrestauranten, som ligger lige ved siden af Bæverrafting. Her bestilles pizza, nachos og sodavand til overkommelige priser - i alt 450 kr. for seks personer. Personalet er smilende og hjælpsomme, og efter lidt ventetid serveres maden. Fødderne hviles og sulten stilles, dog ikke mere end, at der også er plads til dessert fra Isslottet - heldigvis. Hos Isslottet fås bl.a. gammeldags is, softice, belgiske vafler, candyfloss og slush ice, som ungerne selv kan blande, hvilket fungerer super godt. Is og slush ice nydes i solen på et af parkens grønne arealer - ahh!

Mor og far nyder senere en kop kvalitetskaffe og kage på den udendørs terasse hos Annas Mokka. Cafeen er ny og gennemrenoveret, og ligger lige ved siden af Albatrossen.

På jagt efter maskotter

Efter et hvil går jagten ind på maskotter! Med appen BonBon-Land: Maskotjagten installeret på smartphone eller iPad kan ungerne nemlig scanne og samle maskot-figurer, der har gemt sig rundt omkring i parken. Appen er enkelt og overskuelig, og fungerer som en lille skattejagt. Børnene er enige om, at det er selve jagten, der er det mest spændende (og ikke spillene), og der går straks sport i at finde figurerne hurtigst muligt og scanne dem ind. Psst: Finder man 10 maskotter får man en lille præmie.

Bæverrafting Vandrotten

Efter 6,5 time går turen hjemad, selvom familien ikke er helt klar til at forlade parken...

 

GODT AT VIDE:
- BonBon-Land ligger i Holme Olstrup, ca. en times kørsel fra København

- Online varierer priserne fra 149-249 kr.
- I entré til parken varierer priserne fra 189-249 kr.
- Tjek åbningtider HER.

Læs mere på Bonbonland.dk