Mortilmernee
Du kender hende måske fra Instagram, hvor hun dagligt deler smukke billeder fra sit toplækre hjem. Louise, der står bag bloggen mortilmernee.dk, har et super skarpt øje for boligindretning og visuelle tendenser. Hun er mor til to piger, som hun elsker at inddrage i sine boligprojekter. Her deler hun sine bedste tips til indretning af børneværelset.

Mortilmernee- HVAD SYNES DU ER VIGTIGST AT TÆNKE PÅ, NÅR MAN INDRETTER ET BØRNEVÆRELSE?

Først og fremmest når man indretter til børn, så skal man huske, at det skal være til børn. Der skal være plads til leg, og der skal være plads til legetøj. Hjemme hos os er der også skruet højt op for farveskalaen på begge børneværelser, og det ELSKER vores piger.

Der var en periode hvor det hele var lidt for douche i farverne - det fungerede ikke, hverken for dem eller for mig. De gav faktisk udtryk for, at de synes der var lidt kedeligt og de gad ikke være på deres værelser.

Da vi for et års tid siden valgte at opgradere på begge børneværelser, inddrog jeg pigerne meget i, hvad der skulle ske. Jeg havde selvfølgelig en idé om, hvor jeg gerne ville hen med værelserne. Og så var de selv med til at vælge både tapet, gulvtæpper, senge og reol/opbevaringsmuligheder.

- HVOR HENTER DU INSPIRATION? 

Jeg henter rigtig meget inspiration på Instagram. Jeg elsker, at man nu bare har et kæmpe stort ocean af dygtige, inspirerende mennesker, og man bare kan snuse rundt på kryds og tværs, hvor man før var låst af sit månedlige magasin. Tro mig, jeg køber stadig i stakkevis af lækre magasiner, og jeg kan stadig rigtig godt lide at sidde med et lækkert, fysisk blad i hånden. Men muligheden for at udvide sine inspirationskilder er bare blevet så meget større med instagram og blogs, og det elsker jeg. 

Mortilmernee
- HVOR KØBER DU MØBLER TIL BØRNEVÆRELSET?

Jeg er vild med Studiominishop - som har den lækreste instagram profil – og så er jeg også glad for Trævarefabrikkernes udsalg og Ikea.  

- HVOR KØBER DU NIPS/TILBEHØR TIL BØRNEVÆRELSET?

Nips er ofte loppefund eller noget der lige smutter ned i kurven de skøreste steder. Det kan være, når man køber børnetøj, at der også er noget lækkert dims. Det kan også være i spotvarerne i Rema, i Ikea eller på loppemarkeder. Vi er også blevet rigtig glade for en lille nips/souvenir fra vores rejser. Pigerne er fx meget glade for deres Eiffeltårn, frihedsgudinden og en maske fra Venedig. Minder er rigtig gode for børn at omgive sig med. 

LÆS OGSÅ: Opskrift: Klassisk citronmåne

- KAN DU SIGE NOGET OM, HVORDAN ELLER HVOR MEGET DU INDDRAGER BØRNENE I INDRETNINGEN?

Jeg har dem meget med i processen når der skal laves store forandringer. Specielt i overgangen fra børnehavepige til skolepige. Der skulle pludselig noget mere skrivebordsplads til, en større seng og bare lidt mere storpige-agtige ting i indretningen. Jeg havde på forhånd udset mig nogle forskellige tapeter og tæpper, som jeg synes ville være flotte, og heldigvis for mig, så synes mine piger at det meste af det jeg gør er super fedt, haha.

Mortilmernee- HVIS MAN INDRETTER PÅ BUDGET, HVAD SYNES DU SÅ MAN SKAL PRIORITERE AT BRUGE SINE PENGE PÅ?

Jeg synes gerne man må ofre lidt på møblerne på et børneværelse, de skal altså kunne holde til lidt, og gerne i mange år. Her er jeg virkelig begejstret for Studiominishop. Det lyserøde bord/stole sæt på Neels værelse er herfra, og det er virkelig fint. Men samtidig kan man få en ribbe til 100 kr i Bauhas og en gynge til nogenlunde samme. Den her blanding at dyrt og billigt synes jeg er virkelig fin, og er med til at skabe balance og personlighed.

- HVAD ER DU MEST STOLT AF PÅ DINE BØRNS VÆRELSER, SOM DE SER UD NU?

Det må være tapeterne. De er simpelthen så vilde. De var en dyr post, det indrømmer jeg gerne. Men i et hjem der forandrer sig så meget som vores, der må jeg bare sige, at jeg stadig ELSKER dem - de var pengene værd. Pigerne er også selv rigtig glade for dem, og jeg kan høre, når de har veninder på besøg, at de synes deres værelser er ret cool. Så et eller andet har vi nok ramt rigtigt.

MortilmerneeTIP! Bliv inspireret af Louises fede stil og hyggelige hverdag med manden Jesper og pigerne Merle og Neel på hendes blog mortilmernee.dk og på hendes Instagram profil mortilmernee. Familien rejser også en del - og der bliver delt gavmildt ud af lækre rejsefotos.

TIP: Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.

 

Psst: Medlemmer af Børn i Byen Klubben tilbydes 10% på en skræddersyet opbevaringsløsning til hjemmet hos Stay Project.