Sankthansaften står for døren, og byen byder på masser af børnevenlige arrangementer med bål og hygge. Tjek vores guide her.

Sankthans

Kulturzonen
Hvornår: 23. juni fra kl. 18
Kom med til den traditionsrige Sankhansaften på Kulturzonen i Dragør. Aftenen skydes i gang med swingende midsommerrock - en familiekoncert i børnehøjde. Så tag hele familien med til hygge, pølsevogn, sjove aktiviteter, bål, båltale, musik, fede bands og selvfølgelig Midsommervisen.

Bryggen
Hvornår: 23. juni fra kl. 15.30
Vær' med til at byde sommeren velkommen, når Islands Brygge holder Sankthans med sjov og hyggelig underholdning for hele familien, livemusik, båltale, lækker grillbuffet og ikke mindst et flydende Sankthansbål! Allerede fra kl. 15.30 er der børneunderholdning i form af klovnerier for hele familien. Der er fri entré, og mulighed for at købe mad og drikke i Bryggens Spisehus.

Frederiksberg Have
Hvornår: 23. juni fra kl. 16
Traditionen tro lægger Frederiksberg Have plæne til en af hovedstadens smukkeste Sankhansfester - og alle er velkomne! Sankthans i Frederiksberg Have indbyder til picnic på den store plæne, hvor ungerne kan boltre sig. Senere tændes Sankthans-bålet og Midsommervisen synges. Men inden da byder aftenen på masser af underholdning for store og små med blandt andet Kalle B, HipSomHap, Mek Pek, CPH Phil, DUVE, Katrine Ring og Pernille Rosendahl.

Tivoli bålTivoli
Hvornår: 23. juni kl. 21
Få en fortryllende Sankthansaften med de store børn i Tivoli. Når solen går ned og sommermørket kommer ind over København, kan I opleve Tivoli-Gardens lurblæsere spille bålet i gang ved Tivoli Søen. Når de første flammer springer frem, synger Københavns Drengekor Midsommervisen, og når bålet er gået ud, starter et nyt betagende syn, nemlig Tivoli Illuminationer på Tivoli Søen. Bemærk: Koncerten med Københavns Drengekor i Tivolis Koncertsal kræver særskilt billet.

Elefantens Bastion ved Volden
Hvornår: 23. juni kl. 16
Beboerhuset inviterer endnu en gang Christianshavnere og alle andre til hyggelig midsommerfest på Elefantens Bastion ved Volden. Fra kl. 16 åbner legepladsen på Volden, og kl. 17 åbner boderne, og mad fra grillen kan købes. Kl. 17.15 tændes børnebålene og 17.30 er der snobrød over bål. Senere vil der være live-musik, båltale og tænding af det store bål. Det er gratis at deltage.

Lunden
Hvornår: 23. juni kl. 15
Kom med når Lunden (Charlottenlund Travbane) inviterer til Sankthansfest for hele familien. Der vil være grillbuffet for kun 199 kr. for voksne og 99 kr. for børn - inkl. drikkevarer ad libitum! Der bydes på øl, vin og vand, tre slags kød og mange salater. Dagen starter allerede kl. 15 med ponyløbet “Hekseræs”. For de små vil der desuden være åbent i Travspillet, skattejagt med mulighed for at vinde præmier, hoppeborg, krea-værksted og ponytrækning. Senere vil der også være livemusik.

Bakken sankthansBakken
Hvornår: 23. juni fra kl. 18.30
Giv ungerne en fantastisk aften med MGP, bål, musik og underholdning, som de sent vil glemme. Allerede kl. 18.30 starter årets Sankthans for børn, og her kan man opleve de seje børn fra MGP 2018, Pjerrot og Kalle Kronhjort. Kl. 21.30 starter Sankthans med musik, gøgl, båltaler og festlig stemning ved Kildesøen. Sommerens smukkeste aften rundes af med Midsommervisen samt en storslået overraskelse.
Det er gratis at deltage.

Sommerland Sjælland
Hvornår: 23. juni kl. 18 (workshop fra kl. 15)
Igen i år inviterer Sommerland Sjælland hele familien til en hyggelig børne-sankthans, hvor alle når at nyde bål og aktiviteter sammen. Allerede fra kl. 15 er der hekseworkshop, hvor børnene kan lave deres egen heks, og fra kl. 18 er der børneunderholdning nær sankthansbålet, så familiens mindste er underholdt ekstra godt frem til båltænding kl. 19. Det koster 50,- i entré for børn og voksne. Sæsonkortholdere deltager gratis i børne-sankthans.

 

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.   

 

Fotos: 1. Caroline Hemmingsen 2. Tivoli 3. Bakken