Mangler dit store barn en god bog at kaste sig over i påskeferien? Her er 4 forskellige bud, der kan hygges med under et tæppe om eftermiddagen, give gode idéer i køkkenet eller sluges inden sengetid.
ANNONCE
4 bøger til de 9-13-årige
- Wonderscape
- Amulet 1 og 2
- Børneavisens kogebagebog
- Girltopia
Wonderscape
Tidsrejser, gaming og gåder forenes i et hæsblæsende gamer-eventyr! De tre børn Arthur, Ren og Cecily skal undersøge den mystiske eksplosion i et forladt hus, og befinder sig pludselig i år 2473 midt i eventyrspillet Wonderscape – en blanding af et computerspil og en historietime.
Forfatter: Jennifer Bell
Amulet 1 og 2
Bøgerne er lette at læse, men svære at lægge fra sig! Amulet-serien er med sine smukke illustrationer og vilde handling spændende, eventyrlig og fuldstændig tryllebindende fra første side. Bøgerne handler om to søskende, der flytter ind i et mystisk, gammelt hus med deres mor. Men da et monster bortfører hende til en anden verden, drager de to afsted for at redde hende.
Forfatter: Kazu Kibuishi
Børneavisens kogebagebog
For første gang er alle Børneavisens opskrifter blevet samlet, så de nemt kan tages med i køkkenet og bruges igen og igen. De lettilgængelige opskrifter på kager, brød og lækre retter er udarbejdet af deltagere fra Bagedysten, Børneavisens ansatte og avisens egne læsere, og de er sat op som tegneserier, så alle kan være med.
Forfatter: Børneavisen
Girltopia
Girlpower med tempo og humor. Om en mystisk virus og en verden helt uden mænd og drenge. Men også om helt almindelige hverdagsproblemer som skilsmisse, usikkerhed og veninder. En bog, der taler ind i tidens ånd med seje, selvstændige piger.
Forfatter: Hilary Rogers
LÆS OGSÅ...
- Billedbøger til påskeferien for de 2-6-årige
- Bøger til påskeferien for de 6-10-årige
Guiden er udarbejdet i samarbejde med forlagene Politiken, Gads Børnebøger, Gyldendal og Alvilda.
Fotos: Stephanie Mielnicki