Er du på barsel? Børn i byen guider hver måned til de allerbedste barselsaktiviteter i byen, så du og baby kan komme ud og nyde jeres særlige tid sammen.

♥ Månedens barsels-events

Bliv klogere på din baby og livet som småbørnsfamilie. I november måned kan du smutte forbi:

★  5/11Trilletræning i Hans Tavsens Park
★  14/11: Barselstræning - Kom godt i gang i Børn i byen Huset
★  21/11: Babybite- Babymad og sanser i Børn i byen Huset 
★  21/11: Babyrytmik i Børn i byen Huset 
★  30/11: Børnefamilien på den politiske dagsorden i Valby 

               ♥ Månedens gratis tip

Det blæser og rusker udenfor - søg ly på byens biblioteker, der egner sig eminent til babyer. Her er nemlig både legetøj, madrasser til at tumle, ro til at amme og tage en lille stund uden larm. Og så er det selvfølgelig oplagt at læse en god tyk papbog for poden. Hold øje med dit biblioteks kalender, der ofte afholder gratis barselsevents og legestuer - få overblikket her. Tjek også: 10 gode grunde til at nyde din barsel på biblioteket.  

             
♥ Månedens udendørs aktivitet

Giv baby den første legeplads-tur. Vi guider her til de legepladser, der egner sig allerbedst til de mindste: De 5 legepladser for de helt små. Så på med flyverdragten og kom ud og få røde kinder og prøv den første gynge- eller rutsjebanetur med guldklumpen.

           
♥ Månedens baby-motion

Absalon på Vesterbro er et godt match for dig og baby - her kan I både smutte til babyrytmik (hver tirsdag) og babydans (hver torsdag). Det kræver ikke tilmelding, I kan bare "droppe ind" - det koster 50 kr. per gang, tjek mere her.

Tjek også: DE 5 INDENDØRS MED BABY


♥ Månedens babybio

Flere af byens biografer tilbyder babybio, hvor der typisk er skruet lidt op for lyset og ned for lyden i salen, så mor eller far kan nyde en god film - med baby på armen. Her er babyer nemlig mere end velkomne, og mange af biograferne tilbyder også at holde opsyn med dit sovende barn i barnevognen. Børn i byen Klubbens medlemmer får rabat på babybio i Empire bio og Valby Kino.

I november måned kan I opleve følgende film i Empire Bio:

★ 8/11: Den tid på året 
★ 21/11: Fantastiske skabninger 2 
★ 7/11: First Man

Tjek også: DE 5 BABYBIO

           ♥ Månedens lagersalg

Noa Noa 2.-3. november VIP 1. november

★ Cam Cam 7. november VIP 6. november

Ferm Living 13.-14. november VIP 13.-14, november

Christina Rohde 22. november Kl. 17-21 VIP  22. november kl. 16-17

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.

Fotos: Alberte Cornelius, Heege Lindebjerg, Romeika Cortez og Shutterstock