På panpan formår Michelin-kok Casper Sobczyk at tiltrække sig ligeså stor opmærksomhed som pandaen. Gastronomi som sansepryl på allersmukkeste vis.

panpan
Fransk asiatisk med udsigt til panda

“Er I klar til at bestille spørger tjeneren høfligt?” Vi kigger undrende op på ham, for vi har fuldstændig glemt alt om menuer og bestillinger, da der sidder en stor panda lige ved siden af vores bord og gnasker bambus. Vi er på panpan - ZOO’s familierestaurant med panoramavinduer med udsigt til pandaen. Og ja, det er der i den grad! Vi er paralyseret over at sidde så tæt på det store dyr, og ungerne er dybt fascineret. Men bestilt får vi, for vi er her jo også for at spise efter en lang dag i ZOO. Mens vi venter på maden får vores 4 børn papir og farveblyanter, så de kan tegne pandaen. Vi er ekstremt heldige, for pandaen har sat sig helt tæt på os midt i en solstråle med ryggen imod en lyserød blomsterbusk. Det ser ud som om, den selvbevidst har sat sig i positur.

  Maden på panpan er en fusion mellem det franske og det asiatiske køkken. Og lad mig bare sige med det samme, at det er en yderst vellykket fusion. Min datter og jeg får laksesashimi med mango, chili, ponzu og rogn. Det er en smuk forening mellem det fede, søde, syrlige og små salte eksplosioner fra rognen - toppet med et et blidt piskesmæld af stærkt.

zoo  børnemenu
Min søn har kastet sig over børnemenuen, som er et udvalg af små asiatiske retter. Han er normalt en kræsenpind, men bedyrer at forårsrullerne er de bedste, han nogensinde har smagt. Og jeg må give ham ret efter den allermindste smagsprøve, jeg kan lokke ud af ham.
Min bonussøn er familiens største madøre. Han er blevet helt tom i blikket og tabt for omverdenen, mens han tygger sin bløde dampede bao bolle i sig. Den er fyldt med det møreste varme gris, koriander, flere krydderier og chilimayo. Han er udenfor rækkevide, hvilket er et klart signal fra ham om, at maden lige nu spiller en overture i himmelske dimensioner på alle hans smagsløg. Det overdøver naturligvis, og helt rimeligt, vores banale spørgsmål som “smager det godt???”

 
Imens prøver min mand og bonusdatter østers. Hun er 11 år gammel, og det er første gang, hun prøver dette. De får hver tre østers, der alle er toppet med med wasabi, lime og koriander. Hun beskriver det som at spise af havet, men med ekstra friskhed, hvorefter wasabien lige giver et lille riv i næsen og limen prikker dejligt på tungen. Hun elsker det. Min mand sidder bare og smiler lykkeligt og ligner en, der har drømt sig væk til Kong Neptuns skatte af perler, smukke havfruer og alt godt fra havet. Vi skåler med hinanden i en skøn sauvigon blanc, som tjeneren kyndigt har anbefalet.

Den er ”fuldstændig latterlig god!!”

Jeg må indrømme, at jeg er helt ked af, at vi snart skal til at spise hovedretten, da jeg ofte sætter mere pris på forretter, og når de er i denne liga, frygter jeg, at det nu går ned af bakke. Men vi skal ikke ned af bakke, skal vi. Vi skal en tur med grisen til indokina. Det er faktisk navnet på den hovedret, vi alle har bestilt. Bortset fra min søn, der stadig lystigt tygger sig igennem det fine udvalg af små lækre retter, børnemenuen består af.

 
Nå tilbage til indokina og grisen! Retten består af svinebryst i orientalsk BBQ, pak choi og fermenteret hvidløg, pyntet med dekorative og spiselige blomster i smukke farver. Jeg bliver nødt til også at nævne den hjemmelavet BBQ-sauce, for den er et kapitel for sig. I mangel på ord, må jeg simplificere sproget og konstatere at den jo er ”fuldstændig latterlig god!!”. Den har det mørke og søde og med den helt rigtige balancering af aromatiske krydderier. Men der hvor retten virkelig topper er, når saucen går i forening med grisen, der er langtidsstegt i ikke mindre en 58 timer. Igen bliver sproget fattigt, så lad mig bare sige: Det er mørt som i meget, meget mørt. Samtidig har kødet bevaret sin struktur, men den lange tid i oven, der vel svarer til en forlænget weekend, hvor man kunne nå til Rom, se Vaikanet, Forrum Romanum og nå tilbage igen, har virkelig kælet og skabt den dybde af smag, der kan være i gris. Hvis vi havde haler, ville det klart være os der havde krøller på dem nu.

Vi får i den grad en solid gang sansepryl, og svæver uden for tid og rum. Faktisk får jeg et mindre chok, da jeg endelig åbner øjnene fra den dybeste nydelse og pludselig ser pandaen lige ved siden af. Vi har fuldstændig glemt, det der er tænkt som selve restaurantens trækplaster. Det er altså meget godt gået, at kunne lave mad på så højt et niveau, at man pludselig ikke øjner en af verdens mest sjældne dyr så meget som et blik eller en tanke.

Kungfu Panda og dessert med krydderier

Mens vi venter på desserten, konkurrerer vores fire børn om, hvem der kan huske mest af dialogen fra animationsfilmen “Kungfu Panda”, og replikker fyger lystigt om bordet med glade grin. Min mand og jeg nyder den sidste dejlige rødvin, der igen er anbefalet af vores søde og meget kompetente tjener. Det er en Avorio Rosso Toscano og den har været grisens bedste ven.

panpan
Til dessert prøver jeg citronverbenasorbet med mandelkage og hvid chokolademousse. Det er en æstetisk dessert, og den slutter middagen perfekt af med sin sødme, men samtidig holdt i fin snor af citronverbena’en, så det ikke bliver sødt med sødt på.
Min mand og hans børn vælger friske jordbær med thaibasilikum og hvid chokolade. Denne dessert er smukt inspireret af, hvordan det asiatiske køkken aldrig er bange for at bruge krydderier fra det salte køkken i det søde. Thaibasilikummen giver en parfumeret og eventyrlig aroma til den trygge danske smag af jordbær.

Vi sluttede det hele af med en god kop kaffe på en perfekt ristet bønne, og forlod bord og panda meget, meget tilfredse. Pandaen var endnu ikke færdig med sin menu, der består af 98% bambus. Der er ikke ret megen næring i bambus, så en voksen panda  æder mellem 15 og 20 kg om dagen! Til gengæld bruger den så også op til 15 timer på at æde. Vi følte lidt at, vi skulle have holdt bordskik til “nabobordet” også var færdigt. Vi blev dog enige om, at det måtte være ok at liste diskret af 13 timer før tid og bare undlade at forstyrre dens madro.

panda

Læs mere om panpan her.