En satirisk, realistisk og sårbar fremstilling af mødres indre og ydre univers i drømmen om at være den perfekte mor.  

Det flyder med bamser, fyrfadslys i lotusblomster, grøn te, bleer og ikke mindst babyer.

Vi er til mødregruppe. På scenen og bogstaveligt talt. Forestillingen kl. 11 har som babybio trukket nye mødre ind i mørket med de små i lift eller på skødet. Puslebordet bruges, selvom det er en rekvisit på scenen og en lille fyr kravler helt ind til skuespillerne. Den konstante lyd af klynkende og pludrende babyer i baggrunden placerer nærmest forestillingen midt i en virkelig mødregruppe. 

På scenen er fire kvinder sat sammen i mødregruppen, som bliver skueplads for indre dramaer i form af manglende selvværd og sårbarhed, og ydre konfrontationer med perfektionisme og præstationer. Gruppen har både den lesbiske mor og den enlige donormor, og senere den fraskilte, som er kilder til fordomme, selvom alle opfatter sig selv som utroligt rummelige. 

Satirisk og ærligt

Hvornår er man en god mor? Hvornår er man en perfekt mor? Og hvis man ikke kan være det, hvordan kan man så i det mindste fremstå som en sådan? 

Forestillingen er en komisk belysning af moderskabets mange facetter og af det groteske hverdagsliv, præcis så skiftende og kaotisk, som livet med småbørn kan være. Formen minder lidt om stand-up, vi træder ind og ud af samtaler, tynget af fordømmelse, tabu og facade, og ind i ærlige monologer, som viser den dybe længsel efter barnet og samhørigheden. ”Min dreng tog mine arme, men gav mig en favn”, siger den ene og billedliggør dybden i moderskabet, som vi skal huske på, når vi bliver overdynget af nye udefrakommende krav, trends, forventninger.

Og selvom situationen er akavet, og den satiriske tone fejer over scenen, lykkes det heldigvis mødrene at mødes i et sprog, som ligger dybt under overfladen. Der hvor de tør være sig selv.

Relevant og vedkommende

For det handler om at sige det højt, alt det man tror, man står alene med. Det handler om at stå i sin egen uduelighed og stå ved det – og måske finde dueligheden gennem ærligheden. Det handler om at være anerkendende overfor sig selv, om at stå alene, om at turde bede om hjælp, om at stå med de mørke tanker. Det viser sig at vække genkendelse hos de fleste og inviterer til omsorg, snarere end til hån. Det hjælper at dele, og derfor er forestillingen også et udtryk for at et kvindeligt fællesskab kan være styrkende.

Mødre er et stykke relevant scenekunst, som stiller moderskabets store spørgsmål satirisk og uhøjtideligt, så man kun kan grine af sig selv og den kultur, som er opstået omkring den perfekte mor.

I parentes nævnes, at manden også får en lille befriende lussing med på vejen, fordi han ofte ikke ser den følelsesmæssige og fysiske smerte, der ligger i moren, efter babyens ankomst. 

Det er et hold af seje kvinder, som står bag forestillingen. Den er skrevet af Christina Cederqvist, Julia Lahme, Anna Bro og Mette Marie Lei Lang. Og instrueret af Christine Exner. Og mødrene på scenen spilles i strålende energi af: Lykke Sand, Julie R. Ølgaard, Szhirley og Mathilde Norholt.

Tag babyen med til formiddagsforestillingen, den varer halvanden time.

Fem ud af fem stjerner: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Mødre spiller på Folketatret frem til den 18. maj (de har uvidede spilletiderne, så måske er du heldig at få en billet til det meget populære stykke)