Børn i byen har besøgt Den Blå Planets nye, farverige særudstilling KORALREVET - en udstilling, der kombinerer leg, oplevelser og læring i børnehøjde.

Koralrevet
På Den Blå Planet kan man nu opleve de fantastiske, farvestrålende koraller helt tæt på. Den nye særudstilling KORALREVET er en fascinerende og spektakulær udstilling, der består af fantastiske koralrev, en masse flotte fisk, interaktive installationer og nærfilm af koraller i bevægelse.

Udstilling i børnehøjde

I udstillingen KORALREVET kan ungerne komme helt tæt på de fantastiske og livsvigtige koraller, og se hvordan fiskene gemmer sig i koralrevet. Udstillingen fungerer rigtig godt i børnehøjde og kombinerer leg, oplevelser og læring på en god måde. Børnene kan fx prøve at hjælpe de små koralrevsfisk med at undgå den glubske haj – en digital, interaktiv installation, der helt klart kan anbefales.

Børnene kan også få en bleg koral til at få farve igen, ved at røre ved den. Den store koralinstallation er placeret på gulvet og børnene kan løbe ind i mellem korallens polypper som små fisk, der gemmer sig. Ved berøring får korallen langsomt en klar farve og står og stråler helt magisk i lokalet. Børnene er vilde med den.

I dag er koralrevene truet flere steder i verden og udstillingen sætter fokus på hvorfor netop koralrevene er så vigtige, og hvad vi kan gøre for at redde dem. Koralrevene er levested for 25% af alt liv i havene.

Oplevelser for hele familien

KORALREVET er en stor oplevelse for både børn og voksne. Der er en særlig stemning, når man går rundt i mørket og mærker havets liv så tæt på. Udstillingen KORALREVET starter ved indgangen til Den Blå Planet og strækker sig hen til det store akvarie, OCEANET. Her svømmer rokker, hajer og skildpadder lige foran næsen på én. Det giver billeder på nethinden, som bliver ved med at dukke op, lang tid efter besøget.

Hvad er koraller?
Er det planter, dyr, eller sten? Kan man dyrke koraller? Hvad spiser korallerne? Hvorfor truer den globale opvarmning koralrevene? Hvordan kan du være med til at hjælpe verdens koralrev? Få svar på disse spørgsmål og få meget mere at vide om koraller på Den Blå Planet.

Planlæg dit besøg
Den Blå Planet opfordrer til, at man planlægger sit besøg. Hver dag er der flere spændende indslag i programmet, og det kan være en stor mundfuld at se det hele i ét besøg.
Det kan også blive tiltrængt med en pause fra mørket. Heldigvis tilbyder TANG bistro og café  varme retter, kaffe og kage og har den smukkeste havudsigt ud til Øresund. Prøv også den udendørs vandlegeplads og Det vilde vandhul udenfor.

Læs mere på Den Blå Planet.

Husk: Børn i byens medlemmer sparer 20% på årkort hos Den Blå Planet

Den blå planet 

Fotos: Den Blå Planet & Bjarke McCarthy

 

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.