Sankt Hans er lige om hjørnet, men eftersom mange af de traditionelle bålfester er aflyst igen i år, må vi tænke kreativt for at kunne fejre årets korteste nat. Her guider vi til bålhygge derhjemme og i naturen - og til den enkelte fejring ude i byen, der rent faktisk bliver gennemført. 

Sådan kan I fejre Sankt Hans i år

Det kan godt være, at mange af byens Sankt Hans-fejringer er aflyst, men aftenen skal stadig byde på masser af bål og hygge med familien! Og det er der heldigvis fin mulighed for - uanset, om I har egen have med bålplads, eller om I bor på fjerde sal midt i byen.

De 5 grill- og bålpladser
Tag ungerne i hånden og snobrødsdejen under armen - København byder nemlig på adskillige muligheder for de grill- og bålelskende storbymennesker, som gerne vil nyde et hjemmelavet måltid i det fri. Vi har her samlet 5 af byens bedste grill- og bålpladser.

De 5 over bål
Der findes intet så hyggeligt som at lave bål. Slet ikke hvis bålet kombineres med madlavningen eller måske bare lidt til den søde tand. Vi har fundet 5 lækre bålmads-opskrifter frem, så I kan komme ud og nyde friluftslivet. Der er både popcorn, pandekager, fyldte æbler, pølsesnobrød og skumfiduser på menuen til jeres Sankt Hans aften. 

Find råvarer i naturen: 5 familievenlige sommeropskrifter
Gør aftenens måltid til et fællesprojekt ved at kombinere en skøn tur i naturen med fælles madlavning af dagens krabbefangst, blomsterpluk eller jordbærrov. Det er både sjovt, lærerigt og virkelig lækkert! Flere af retterne tilberedes over bål. 

DIY: Sådan laver du din egen Sankt Hans-heks
Trods traditionens grusomme forhistorie, hører der sig for mange en hekse-dukke til på Sankt Hans aften! Børnene vil synes, det er et sjovt projekt at lave heksen, og de kan sagtens være med. Vi guider jer her til, hvordan I kan lave en nem og hurtig genbrugsheks.

Sankt Hans i Tivoli
I Tivoli vil der være Sankt Hans-bål på søen fra kl. 21:30, som I kan nyde til lyden af livemusik i form af midsommerjazz og koncerter med blandt andre Annette Heick og Københavns Drengekor. 

 

Få svar på dine spørgsmål

Hvornår er det Sankt Hans? 
Det er officielt Sankt Hans den 24. juni, men den store fejring finder sted på Sankt Hans aften, som er aftenen inden - altså den 23. juni. 

Hvorfor fejrer vi Sankt Hans?
Sankt Hans er først og fremmest en fejring af Johannes Døberens fødselsdag, der falder præcis et halvt år før Jesus' fødselsdag i december. Men Sankt Hans er samtidigt også en fejring af midsommeren, som byder på årets længste dag og korteste nat. 

Er Sankts Hans aflyst i år? 
Mange af de store bålfester er aflyst igen i år, selvom forsamlingsloftet fornyligt er blevet hævet markant, og fejringen finder sted udendørs. Det skyldes med stor sandsynlighed, at det er svært at holde styr på, hvor mange, der er til stede i områder, der ikke er hegnet ind. Og man vil ikke risikere, at forsamlingsloftet overskrides. 

 

Fotos: Cover) Pexels 1) Børn i byen 2) Jumpstory 3) Britta Surland, Arla 4) Børn i byen 5) Tivoli