”Oldemor, hvorfor har du sådan en lang hals?” ”Hvordan laver man børn, oldemor?” ”Og hvad er meningen med livet, oldemor?” Det er ikke lige de spørgsmål, vi er vant til at høre fra den lille Rødhættes mund i brødrene Grimms eventyr. I Rune T. Kiddes gendigtning ”Den Lilla Møghætte og pulven” har tonen, som titlen antyder, fået en ganske anden lyd. Den Lilla Møghætte skal besøge sin oldemor med en vognfuld blodpølser. Det får pulven nys om, og så kan det da kun gå galt. Og det gør det. Gruelig galt. Og jeg kan afsløre så meget, at der er en motorsav involveret. Men mere vil jeg heller ikke sige, for I skal have spændingen til gode.

Spænding er der også masser af i historien ”Hærge-Hans og Grimme Grete”. Og ja, det er også Rune T. Kidde, der står bag den. Hærge-Hans og Grimme Grete er ”et par uregerlige møgunger”, der bor i, hvad man vist roligt kan kalde en voldsramt familie. En dag, børnene er i skoven, ser de et hus bygget af børnepizzaer. Derinde bor … nej, ikke en fæl heks, men gammel kone på laveste folkepension. Og hende tager Hærge-Hans og Grimme Grete sig kærligt af.

Ja, der er flere socialrealistiske anstrøg over Rune T. Kiddes gendigtninger af brødrene Grimms to eventyrklassikere. Og børn skal have en vis alder for at se komikken i dem. Men så vil de også more sig. For de er sjove. Virkelig sjove. Og helt uden hæmninger, for i bøgerne må man gøre og sige alt det, der i den virkelige verden er strengt, strengt forbudt. Og midt i alt grineriet kan det give anledning til en snak om, hvordan man skal behandle andre mennesker. Og hvordan man absolut ikke skal behandle dem.

”Den Lilla Møghætte og pulven” og ”Hærge-Hans og Grimme Grete” er skrevet af Rune T. Kidde og udkommet på forlaget Alvilda. De anbefales fra fem år, og koster 99,95 kroner pr. stk.