Udvid hjemmeskolen, og få lidt nyttig læring ud af de mange ekstra timer med familien. Vi giver 5 tips til, hvordan du kan klæde junior på til at kunne begå sig sikkert i trafikken.

1. Ramasjangs store trafikbog

Dyk ned i Ramasjangs børnevenlige univers, og bliv klogere på trafikkens mange regler med Ramasjangs store trafikbog med Sikker & Søn. Historierne er lige dele sjove og lærerige, og som barnets allerførste trafikbog, indeholder den også en ekstra bog for de 3-5-årige, der færdes i trafikken sammen med deres forældre. Bogen kan købes her

2. Stopdans på cykel

Gør det til en leg at blive en haj til at cykle. Smut en tur ned i gården, ud på vejen eller et andet sted, hvor I kan tegne en lille bane med kridt på jorden. Lad så ungerne cykle rundt langs banen, mens du spiller musik fra en trådløs højtaler - husk at vælge dit barns yndlingsmusik! Når du stopper musikken gælder det om at bremse hurtigt op og stå stille. På den måde lærer de små at reagere hurtigt, mens I har det sjovt.

3. Trafikmusik

Lyt til lærerige børnesange derhjemme! Børnenes Trafikklub findes ikke længere, men deres sange lever, og er stadig aktuelle for de små trafikanter derude. Fyr op for hits som "Langt ind til siden", "Rød og Grøn", "Alle mus skal altså se sig for", "På min vej i børnehave" og "Trafik Boogie", mens I lærer lidt om de helt basale trafikregler. Albummet er tilgængeligt online her

4. Trafiklegeplads

I øjeblikket skal I selvfølgelig være meget opmærksomme på at holde afstand til andre. Så hvis I tager en tur forbi trafiklegepladsen i Fælledparken, er det en god idé at tage jeres egne cykler med, som I kan ræse rundt på - og selvfølgelig kun gå ind, hvis ikke der er for mange andre. Legepladsen er indrettet som en trafikby i børnehøjde med lyskryds, rundkørsler, fortov osv. En rigtig fin måde at øve sikkerhed på.

5. Rasmus Klumps trafikspil

Mens I er tvunget til at være derhjemme, kan I bruge tiden fornuftigt, og spille et spil, der vil lære børnene om, hvordan de skal færdes ude i byen, når vi igen kan komme ud. Rasmus Klump tager jer i hånden, og fortæller om trafiksikkerhed på et niveau, hvor alle kan være med. Spillet kan købes her

 

Tip! Bliv medlem af Børn i byen Klubben, og få 10% rabat, når I melder jer ind i trafikklubben Ny Trafikant med Villads fra Valby. I trafikklubben får I adgang til en masse spil og opgaver om trafikken, samt mange andre fordele. 

Fotos: 1) Ramasjangs store trafikbog med Sikker & Søn, Forlaget Carlsen 2) Adobe Stock 3) Børnenes Trfikklub - greatest hits 4) Stephanie Lau 5) Rasmus Klump Trafikspillet