Børnebiffen i Cinemateket viser hver onsdag-søndag sjove, skæve og tankevækkende film for de 3-7-årige filmelskere, deres forældre og pædagoger. Tjek Børn i byens 5 favoritter i september måned lige her.

ANNONCE

Børnebiffen er Cinematekets biograf for børn, som viser filmpakker á 4-6 film, der i alt varer ca. 45 minutter. Her udvælges kvalitetsfilm med indhold og varighed, som er nøje afstemt i forhold til børnenes alder. På Børn i byen redaktionen har vi alle haft vores små børn med i Børnebiffen, og vi er topbegejstrede for konceptet. Her føler man sig virkelig velkommen. Stemningen er uhøjtidelig, samtidig med at kvaliteten er i top! Omgivelserne er lækre og man ved, at filmene, der vises, både er ordentlige og "overkommelige" for små børn, der måske ikke har tålmodigheden til en almindelig biograf-spillefilm.
Derfor har Børn i byen indgået et samarbejde med Cinemateket, hvor vi udvælger 5 favoritter fra månedens program i Børnebiffen. De kommer her.

Orla Frøsnapper, Bertram og hunden Pølse

"Orla Frøsnapper, Bertram og hunden Pølse" er en kort, dansk animationsfilm på 11 minutter, baseret på Ole Lund Kirkegaards kendte historie om bøllen Orla Frøsnapper. En sjov film om drengen Bertram, der oplever en fræk hund stjæle pølser hos slagteren. Efter tyveriet bliver der udlovet en dusør til den, der fanger pølsetyven - en dusør som Orla gerne vil have fingrene i.

Filmen er en del af Børnebiffen 5-7 år. Bestil billetter her.

vitelloVitello napper en kat

I denne lille film om drengen Vitello, kidnapper Vitello og hans venner en kattekilling. Drengene kunne nemlig godt tænke sig mange penge. Cirka 10 millioner. De beslutter sig derfor for at blive kriminelle og kidnappe en kat - for så at kræve penge for at aflevere den tilbage. Filmen har dansk tale.

Filmen er en del af Børnebiffen 4-6 år. Bestil billetter her.

Prik og Plet står på ørerne

Oplev de to søde kaniner Prik og Plet lege akrobater i filmen "Prik og Plet står på ørerne". Kaninerne finder dog ud af, at det ikke er så let at lave alle de flotte kunster, som de laver i cirkus. Men mon ikke de får lavet et flot nummer alligevel? Den svenske animationsfilm vises med dansk tale og varer 8 minutter.

Filmen er en del af Børnebiffen 3-5 år. Bestil billetter her.

Rita og Krokodille - Camping

I filmen "Rita og Krokodille - Camping" skal pigen Rita og vennen Krokodille på campingtur på et bjerg. Det er hyggeligt at ligge i telt, lige indtil det bliver mørkt. Månen kaster nemlig skygger af ulve og trolde på teltdugen, og Rita bliver bange. Hvad der starter som uhygge, udvikler sig heldigvis til hygge, og Rita og Krokodille laver skyggeteater i teltet med lyset fra deres lommelygte. 

Filmen er en del af Børnebiffen 4-6 år. Bestil billetter her.

BUSTER i Børnebiffen

Den 23. september til 6. oktober løber børnefilmsfestivalen BUSTER af stablen - og derfor kan I opleve skæve, skøre og ikke mindst spritnye kortfilm for de alleryngste i form af BUSTER i Børnebiffen. Oplev bl.a. nye film med den lille hund Mester, kendt fra Thomas Windings elskede børnebøger, flere tosserier fra de farverige dyr i animationsuniverset Animanimals og masser af andre fantasifulde filmeventyr!

BUSTER i Børnebiffen består af en filmpakke på ca. en halv time og er anbefalet fra 3-6 år. Filmene spiller onsdag-søndag i festivalperioden og koster kun 17 kr. Bestil billetter her.

 

Om Børnebiffen:
I Børnebiffen er filmenes varighed og indhold nøje afstemt, så de passer til børnenes alder. Børnebiffen er for både institutioner og private. Når filmen er slut, er I meget velkomne til at spise jeres madpakker i Asta Bar i Cinematekets kælder. Her finder I borde og stole - også i børnehøjde, så ungerne i ro og mag kan stille sulten, inden turen går hjemad igen. Caféen i foyeren har åben i hverdage dage fra kl. 9 og i weekender fra 10.30, og byder på økologisk morgenmad, sandwich, kage, kaffe mv.

Billetter til Børnebiffen bestilles via Cinematekets billetbestilling på telefon 3374 3412.
Børnebiffen er gratis for daginstitutioner og koster 30 kr. for private.

HUSK: Børn i byen medlemmer sparer 50% på Børnebiffen i Cinemateket.