Børnebiffen i Cinemateket viser hver onsdag-søndag sjove, skæve og tankevækkende film for de 3-7-årige filmelskere, deres forældre og pædagoger. Tjek Børn i byens 5 favoritter i november måned lige her.

ANNONCE

Børnebiffen er Cinematekets biograf for børn, som viser filmpakker á 4-6 film, der i alt varer ca. 45 minutter. Her udvælges kvalitetsfilm med indhold og varighed, som er nøje afstemt i forhold til børnenes alder. På Børn i byen redaktionen har vi alle haft vores små børn med i Børnebiffen, og vi er topbegejstrede for konceptet. Her føler man sig virkelig velkommen. Stemningen er uhøjtidelig, samtidig med at kvaliteten er i top! Omgivelserne er lækre og man ved, at filmene, der vises, både er ordentlige og "overkommelige" for små børn, der måske ikke har tålmodigheden til en almindelig biograf-spillefilm.
Derfor har Børn i byen indgået et samarbejde med Cinemateket, hvor vi udvælger 5 favoritter fra månedens program i Børnebiffen. De kommer her.

Antons lille gryde

"Antons lille gryde" er en fransk kortfilm med dansk tale, som alle kan se. Filmen handler om den anderledes dreng Anton, som altid har en lille gryde slæbende efter sig. Mange synes det er lidt underligt, men en dag møder Anton en særlig person, som får ham til at se tingene i et helt nyt lys.

Filmen er den del af Børnebiffen 4-6 år. Bestil billetter her.

Will-Bot – Ven eller fjende

Se filmen om robotten Will-Bot, der er bange for alt! Selvom der ingenting sker på hans planet, patruljerer han alligevel dag og nat. En dag lander der dog et rumskib med en kæmpe robot, som ser ond og farlig ud - men er den nu også det?

Filmen er en del af Børnebiffen 5-7 år. Bestil billetter her.

Vitello vil have en far

Oplev den fine, lille kortfilm om drengen Vitello, der så gerne vil have en far. Vitello ser slet ikke sin far, og hans mor siger bare, at hans far er en sjuft. Det synes Vitello er irriterende, og derfor kommer han til at bilde sine venner ind, at han skam har en far, og at de sagtens kan møde ham.  

Filmen er den del af Børnebiffen 4-6 år. Bestil billetter her.

 

Min oldefars historier - Ridderne

Se et skønt afsnit af den danske tv-serie "Min oldefars historier". I dette afsnit finder Theodor oldefars fine, gamle riddersværd. Sværdet er dog ikke noget legesværd, og Oldefar fortæller med stor ærefrygt, at man skal gøre sig fortjent til et sværd. Herefter fortæller han ”Tykke-historien” om dengang ham og Tykke udførte ridderlige gerninger.

Filmen er en del af Børnebiffen 3-5 år (1). Køb billetter her.

Cirkeline – Månen er en gul ost

Se eller gense Jannik Hastrups skønne tegnefilm om Cirkeline. I denne film har musene bygget en rumraket, fordi de vil hente den store gule ost (månen) ned. Fredrik og Cirkeline lander dog på jorden midt i et stort museostegilde, så de får  alligevel et stort stykke ost med hjem.

Filmen er en del af Børnebiffen 3-5 år (2). Køb billetter her.

 

 

Om Børnebiffen:
I Børnebiffen er filmenes varighed og indhold nøje afstemt, så de passer til børnenes alder. Børnebiffen er for både institutioner og private. Når filmen er slut, er I meget velkomne til at spise jeres madpakker i Asta Bar i Cinematekets kælder. Her finder I borde og stole - også i børnehøjde, så ungerne i ro og mag kan stille sulten, inden turen går hjemad igen. Caféen i foyeren har åben i hverdage dage fra kl. 9 og i weekender fra 10.30, og byder på økologisk morgenmad, sandwich, kage, kaffe mv.

Billetter til Børnebiffen bestilles via Cinematekets billetbestilling på telefon 3374 3412.
Børnebiffen er gratis for daginstitutioner og koster 30 kr. for private.

HUSK: Børn i byen medlemmer sparer 50% på Børnebiffen i Cinemateket.