Børnebiffen i Cinemateket genåbner allerede nu på lørdag den 6. juni! Børnebiffen viser hver onsdag-søndag sjove, skæve og tankevækkende film for de 3-7-årige filmelskere, deres forældre og pædagoger. Tjek Børn i byens 5 favoritter i juni-juli måned lige her.

ANNONCE I SAMARBEJDE MED FILMINSTITUTTET

Børnebiffen

Børnebiffen er Cinematekets biograf for børn, som viser filmpakker á 4-6 film, der i alt varer ca. 45 minutter. Her udvælges kvalitetsfilm med indhold og varighed, som er nøje afstemt i forhold til børnenes alder. På Børn i byen redaktionen har vi alle haft vores små børn med i Børnebiffen, og vi er topbegejstrede for konceptet. Her føler man sig virkelig velkommen. Stemningen er uhøjtidelig, samtidig med at kvaliteten er i top! Omgivelserne er lækre og man ved, at filmene, der vises, både er ordentlige og "overkommelige" for små børn, der måske ikke har tålmodigheden til en almindelig biograf-spillefilm. 
Derfor har Børn i byen indgået et samarbejde med Cinemateket, hvor vi udvælger 5 favoritter fra månedens program i Børnebiffen. De kommer her.

Prik og Plet står på ørerne

Prik og Plet leger cirkus, og prøver kræfter med alle de seje kunster, de har set akrobaterne lave i manegen. Men det er ikke så nemt, som det ser ud. Se, om de får lavet nogle seje tricks trods de mange udfordringer!

Filmen er en del af Børnebiffen 3-5 år (2)

Thea og den vilde flod

Der er sommerstemning for alle pengene, når Thea tager med familien på camping i Frankrig. Hun keder sig ved floden, fordi hendes storesøster Chloé har travlt med at lege med sin nye veninde, lige indtil hun spotter en havfruehale i vandet!

Filmen er en del af Børnebiffen 3-5 år (1)

Lillefinger - Myrens fly

Kan myrer flyve i flyvemaskiner som små piloter? Og hvor går turen mon hen, når myrer skal på sommerferie? Der er mange ting at få svar på i den lille Lillefinger-film, hvor myren flyver rundt. 

Filmen er en del af Børnebiffen 3-5 år (1)

Willi i virkeligheden

Olivia og Willi er søskende, og selvom Willi ikke er som alle andre, har de det altid sjovt sammen. Willi er født med Downs syndrom, men lever et ret almindeligt liv, hvor han laver sjov og ballade med resten familien.  

Filmen er en del af Børnebiffen 4-6 år

Mig og min familie - Frederik

I dokumentarserien Mig og min familie, får I et indblik i hverdagen for 5-7-årige børn, hvis liv adskiller sig fra normen. Frederik bor sammen med sin mor, far og deres au-pair Lovely fra Thailand, som er gode venner med Frederik, og spiller bold indenfor, selvom det normalt ikke er noget man må derhjemme. 

Filmen er en del af Børnebiffen 5-7 år

 

Om Børnebiffen:
I Børnebiffen er filmenes varighed og indhold nøje afstemt, så de passer til børnenes alder. Børnebiffen er for både institutioner og private. Når filmen er slut, er I meget velkomne til at spise jeres madpakker i Asta Bar i Cinematekets kælder. Her finder I borde og stole - også i børnehøjde, så ungerne i ro og mag kan stille sulten, inden turen går hjemad igen. Caféen i foyeren har åben i hverdage dage fra kl. 9 og i weekender fra 10.30, og byder på økologisk morgenmad, sandwich, kage, kaffe mv.

★ Billetter til Børnebiffen bestilles via Cinematekets billetbestilling på telefon 3374 3412.
★ Børnebiffen er gratis for daginstitutioner og koster 30 kr. for private.

HUSK: Børn i byen medlemmer sparer 50% på Børnebiffen i Cinemateket.

Fotos: 1) Prik og Plet står på ørerne: Lotta Geffenblad og Uzi Geffenblad 2) Thea og den vilde flod: Jacob Wellendorf og Catherine Kunze 3) Lillefinger - Myrens fly: Mette Skov 4) Willi i virkeligheden: Matthias Wittkuhn 5) Mig og min familie - Frederik: Anja Hauberg