Børnebiffen i Cinemateket viser hver onsdag-søndag sjove, skæve og tankevækkende film for de 3-7-årige filmelskere, deres forældre og pædagoger. Tjek Børn i byens 5 favoritter i august måned lige her.

ANNONCE I SAMARBEJDE MED FILMINSTITUTTET

Børnebiffen

Børnebiffen er Cinematekets biograf for børn, som viser filmpakker á 4-6 film, der i alt varer ca. 45 minutter. Her udvælges kvalitetsfilm med indhold og varighed, som er nøje afstemt i forhold til børnenes alder. På Børn i byen redaktionen har vi alle haft vores små børn med i Børnebiffen, og vi er topbegejstrede for konceptet. Her føler man sig virkelig velkommen. Stemningen er uhøjtidelig, samtidig med at kvaliteten er i top! Omgivelserne er lækre og man ved, at filmene, der vises, både er ordentlige og "overkommelige" for små børn, der måske ikke har tålmodigheden til en almindelig biograf-spillefilm. 
Derfor har Børn i byen indgået et samarbejde med Cinemateket, hvor vi udvælger 5 favoritter fra månedens program i Børnebiffen. De kommer her.

Hund & fisk

Kærlighed og store følelser er på spil i denne lille film om en hund og en fisk, der oplever, hvordan umulig kærlighed fører skuffelse med sig. Men også hvordan skuffelsen hurtigt kan afløses af nye og livsbekræftende følelser.

Filmen er en del af Børnebiffen 5-7 år

Odd er et æg

Odd tør ikke at lege vilde lege med de andre børn - hans hoved er nemlig skrøbeligt som et æg. Men når han møder pigen Gunn, der er klædt ud som en bi, bliver han smittet af hendes gode humør!

Filmen er en del af Børnebiffen 4-6 år

Rita og Krokodille - I biografen

Rita og Krokodille er taget i biografen, og mens Rita er helt opslugt af den spændende film, larmer Krokodille med slikpapiret og slubrer og gaber. Lige indtil han bliver væk!

Filmen er en del af Børnebiffen 3-5 år (2)

Min oldefars historier - Sæbekassebilen

Oldefar fortæller om dengang hans ven, Tykke, kom kørende i en hjemmelavet sæbekassebil, mens Theodor bygger en bil af Lego. Men nu vil Theodor også prøve at lave sin egen sæbekassebil!

Filmen er en del af Børnebiffen 3-5 år (1)

Bennys badekar

Benny keder sig, indtil han en dag finder en magisk underhavsverden på bunden af sit badekar. Her møder han skøre skeletpirater, en drillesyg blæksprutte og en sur kotrolkrabbe. 

Filmen er en del af Børnebiffen 5-7 år

 

Om Børnebiffen:
I Børnebiffen er filmenes varighed og indhold nøje afstemt, så de passer til børnenes alder. Børnebiffen er for både institutioner og private. Når filmen er slut, er I meget velkomne til at spise jeres madpakker i Asta Bar i Cinematekets kælder. Her finder I borde og stole - også i børnehøjde, så ungerne i ro og mag kan stille sulten, inden turen går hjemad igen. Caféen i foyeren har åben i hverdage dage fra kl. 9 og i weekender fra 10.30, og byder på økologisk morgenmad, sandwich, kage, kaffe mv.

★ Billetter til Børnebiffen bestilles via Cinematekets billetbestilling på telefon 3374 3412.
★ Børnebiffen er gratis for alle gæster i hverdagene, og koster 30 kr. i weekender og ferier.

HUSK: Børn i byen medlemmer sparer 50% på Børnebiffen i Cinemateket.

Fotos: 1) Hund & fisk: Jannik Hastrup 2) Odd er et æg: Kristian Ulseth 3) Rita og Krokodille - I biografen: Siri Melchior 4) Min oldefars historier - Sæbekassebilen: Tone Mygind Rostbøll 5) Bennys badekar: Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup