Børnebiffen i Cinemateket viser sjove, skæve og tankevækkende film for de 3-7-årige filmelskere, deres forældre og pædagoger. Tjek Børn i byens 5 favoritter i oktober måned lige her.

DENNE ARTIKEL ER BRAGT I SAMARBEJDE MED CINEMATEKET

Børnebiffen

Børnebiffen er Cinematekets biograf for børn, som viser filmpakker á 4-6 film, der i alt varer ca. 45 minutter. Her udvælges kvalitetsfilm med indhold og varighed, som er nøje afstemt i forhold til børnenes alder. På Børn i byen redaktionen har vi alle haft vores små børn med i Børnebiffen, og vi er topbegejstrede for konceptet. Her føler man sig virkelig velkommen. Stemningen er uhøjtidelig, samtidig med at kvaliteten er i top! Omgivelserne er lækre og man ved, at filmene, der vises, både er ordentlige og "overkommelige" for små børn, der måske ikke har tålmodigheden til en almindelig biograf-spillefilm. Derfor har Børn i byen indgået et samarbejde med Cinemateket, hvor vi udvælger 5 favoritter fra månedens program i Børnebiffen.

Rita og Krokodille - Halloween

Rita og Krokodille forbereder Halloween. Rita klæder sig ud som heks, og Krokodille skal være en kat. En RIGTIG kat, som spinder og siger mjav.

Filmen er en del af Børnebiffen 3-5 år

Fanny Farveløs

Det er en rigtig dum dag. Fanny er også lidt snotnæset. Men lige lidt hjælper det, for mor skal på arbejde, og så må Fanny slæbes til børnepasseren Fru Helger. Men så sker miraklet!

Filmen er en del af Børnebiffen 5-7 år

Ztriwer

Zebraen Zøren er den sejeste danser på Savannen. Men den bagende sol kalder på en kølig dukkert, så han smider striberne og springer på hovedet i det lille vandhul.

Filmen er en del af Børnebiffen 5-7 år

Vitello tigger en masse slik

Fredag er slikdag. Alle andre dage er ikke-slikdage. Det synes Vitello er meget, meget uretfærdigt. Så hvorfor ikke klæde sig uhyggeligt ud og lave en ekstra Halloween?

Filmen er en del af Børnebiffen 4-6 år

 

Mis med de blå øjne

Mis med de blå øjne går ud i verden for at finde landet med de mange mus. Den hjælper kattene med de gule øjne, selv om de først ikke vil vide af en blåøjet frænde.

Filmen er en del af Børnebiffen 3-5 år

 

Om Børnebiffen

I Børnebiffen er filmenes varighed og indhold nøje afstemt, så de passer til børnenes alder. Børnebiffen er for både institutioner og private. Caféen i foyeren har åbent mandag-søndag fra kl. 11-21, og byder på økologisk morgenmad, sandwich, kage, kaffe mv.

- Billetter bestilles via Cinematekets billetbestilling på telefon: 33 74 34 12.
- Børnebiffen er gratis for daginstitutioner, og koster 30 kr. for private.
- Hvis du er medlem af Børn i byen Klubben får du 50% rabat på billetter.

Besøg Børnebiffen.dk

Mød Vitello, Orla Frøsnapper og Hunden Ib. Ud over at besøge Børnebiffen i Cinemateket, kan I også gå på opdagelse blandt næsten 400 søde, sjove og finurlige film for de yngste, som Børnebiffen.dk tilbyder. Her kan alle bibliotekets brugere helt gratis få adgang til en enestående filmskat, som er skræddersyet til de 3-7-årige. 

Cirkeline

Fotos:

Rita og Krokodille - Halloween: Siri Melchior
Fanny Farveløs: Natasha Arthy
Ztriwer: Amalie Næsby Fick
Vitello: Dorte Bengtson
Mis med de blå øjne: Søren Tomas Rasmussen, Peter Hausner