Kast lidt magi over hverdagen med disse fem eventyrlige familiefilm fra Netflix. De er spækket med overnaturlige væsner og fantastiske rejser, som med garanti vil tryllebinde både børn og voksne.

Shrek

Alder: Fra 7 år
Sprog: Dansk
De fleste børn og voksne vil elske eventyret om trolden Shrek, der sammen med følgesvenden Æsel, drager ud for at redde prinsessen fra den ildspyende drage. Filmen er en vaskeægte feel-good movie spækket med humor, popmusik og eventyrlige vibes - og så har den endda vundet en Oscar for bedste animationsfilm!



De eventyrlige vogtere

Alder: Fra 7 år
Sprog: Dansk
I animationsfilmen "De eventyrlige vogtere", må Tandfeen, Julemanden, Påskeharen, Jack Frost og Sandmanden slå sig sammen for at bekæmpe den onde bøhmand Pitch, der vil dominere verden og fylde den med frygt. Historien giver et forfriskende og utraditionelt twist på højtelskede figurer, som børnene med garanti vil elske. Filmen er baseret på børnebogen "The Guardians of Childhood" af William Joyce.

Charlie og chokoladefabrikken

Alder: Fra 7 år
Sprog: Engelsk tale med danske undertekster
Introducér ungerne til Tim Burtons filmatisering af "Charlie og chokoladefabrikken", der har Johnny Depp i rollen som den exentriske slikfabrikskonge Willy Wonka. Filmen handler om drengen Charlie, der ved et lykketræf vinder en gylden billet, som giver adgang til en rundtur på netop Willy Wonkas kæmpestore og vilde slikfabrik!

Den store venlige kæmpe

Alder: Fra 7 år
Sprog: Engelsk med danske undertekster
Steven Spielbergs eventyrlige familiefilm "Den store venlige kæmpe" handler om den forældreløse pige Sofie, der møder en venlig kæmpe fra Kæmpeland. Sammen tager de kampen op mod de menneskeædende kæmper, som har invaderet menneskernes verden. Filmen er baseret på bogen af Roald Dahl, som bl.a. også har skrevet "Den fantastiske hr. Ræv" og "Charlie og chokoladefabrikken".

Jumanji

Alder: Fra 11 år
Sprog: Engelsk med danske undertekster
Den første filmatisering af Jumanji fra 1995 med Robin Williams i hovedrollen er virkelig en klassiker for hele familien. Filmen handler om drengen Alan, der bliver suget ind i det magiske spil Jumanji, og først 26 år senere bliver sluppet fri, da søskendeparret Judy og Peter igen spiller spillet!

LÆS OGSÅ: Nostalgi: 15 børnefilm- og serier du absolut bør vise dine børn