Er I på udkig efter en fin location til konfirmationen, dåbs- eller navnefesten? Så se med her, Børn i byen har nemlig samlet en række skønne locations, hvor dit barns milepæl kan fejres - fra Klampenborg til Nordvest.

Tribeca Tribeca NV NXT Door

Tribeca NV NXT Door i Nordvest tilbyder store selskabslokaler i rå New Yorker stil. Hele 300 fleksible kvadratmeter med fokus på æstetik og funktion! Her er der både plads til små og store arrangementer, og op til 150 spisende samtidig. Derudover er der en stor åben gårdhave med lounge og seating, tagterrasse samt udendørs grill og bar - perfekt til en fin sommer dåbs- eller navnefest.

Ocean Hotel & Konference

Ocean Hotel er en historisk villa med sjæl bygget i 1860erne, som nu er omdannet til boutique hotel med konference faciliteter. Hotellet ligger i Kastrup og kan rumme selskaber med 15-50 gæster. Vælg mellem afternoon tea, brunch eller frokost. Læs mere her.

 Social Foodies Tivoli

Vidste I, at man kan holde arrangementer i Social Foodies nye butik og café ved Tivoli? Stedet er hele 338 kvadratmeter stort, og det er muligt at lukke af til den bagerste del af caféen, så I ikke forstyrres af andre. Omgivelserne er uformelle og afslappede, men oser samtidig af kvalitet og bæredygtighed - alle møbler og materialer er nemlig nøje udvalgt med øje for miljøet. Det er desuden også muligt at booke et flødebollekursus i det tilstødende foodlab.

Grannys House

Grannys House tilbyder unikke og stemningsfyldte stuer samt en dejlig gårdhave, der vil fungere perfekt som location til barnets milepæl. Alle stuer og festlokaler er charmerende indrettet, og der kræses for gæsterne, så de kan læne sig tilbage og nyde stemningen, finde roen og hygge sig. Grannys House har både festlokaler på Gladsaxevej og på Søborg Hovedgade og tilbyder lækkert kagebord. Læs mere her.

DesigncafeenDesigncafeen

Designcafeen på ydre Østerbro vil fungere som en afslappet og super hyggelig ramme for juniors fest. Det er muligt at leje den fine café udenfor åbningstiden for 500 kr. i timen, inklusiv en tjener, der kan hjælpe med at anrette, servere og vaske op. Stedet hjælper også gerne med planlægning af menu, mad og vin.

Josty

Josty ved Frederiksberg Have tilbyder de perfekte rammer for både store og små arrangementer (fra 16 til 320 gæster). Stedet ligger midt i byen, omgivet af stilhed og i grønne omgivelser. Personalet er behjælpelige med alle forberedelserne og i alle festens faser – naturligvis også individuelle ønsker.

Scandic Hvidovre

Hold dåbsfesten på det komfortable Scandic Hvidovre, et dejligt sted i forstads-København (8 km fra centrum). Her kan I leje et stort lokale med plads til 300 personer, og få adgang til at pynte op dagen før. Om sommeren er der udendørs servering i bar og restaurant, ligesom stedet har et skønt legerum med playstation, legetøj, papir og blyanter til de mindste.

Charlottehaven Charlottehaven

Afhold barnets første store dag i Charlottehaven med en barnedåbsbrunch. Prisen er 345/175/50 kr. pr. voksen (inkl. barnedåbsgave fra bObles, drikkevarer af libitum og brunchbuffet). Charlottehavens lyse lokaler med plads til leg indbyder til en vellykket barnedåb, hvor både voksne og børn kan nyde dagen. Stedet har desuden en stor, grøn gårdhave med naturlegeplads og stisystem. Læs mere her.

Sølyst

Sølyst er et unikt landsted beliggende i Klampenborg, nord for København, og er et af de smukkeste og mest historiske rammer for selskaber og møder i Danmark. Hvis juniors dåbs-eller navnefest skal være noget ekstraordinært, skal festen holdes her! Sølysts store Festsal har plads til 200 gæster, mens de smukke saloner har plads til 60 gæster. Rammerne kan både være intime og ekstravagante.

 

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.

Billeder: 1. Tribeca NV 2. Social Foodies Tivoli 3. Designcafeen 4. Charlottehaven