Vidste du, at ordet barsel kommer fra en gammel tradition fra det danske bondesamfund? Her har vi fremgravet et par sjove løjerligheder, du måske ikke vidste om gamle barselstraditioner.

Landsbyens kvinder

Det gamle bondesamfund i Danmark omgav sig med mange forskellige gilder, ritualer og traditioner for livets forskellige overgangsfaser. I landsbyen hjalp man hinanden, og var fælles om at få dagligdagen til at fungere. Når en kvinde skulle føde, var det de erfarne nabokoner i landsbyen som hjalp til ved fødslen. Når fødslen var veloverstået, fejrede de hjælpende kvinder med et måltid mad, øl og brændevin, som man nok havde brug for at styrke sig på, da en fødsel dengang var meget risikofyldt for både mor og barn.

Efter fødslen lå den nybagte mor gerne i sengen og kom sig i op til 10 dage, før man genoptog arbejdet på gården. I velstillede hjem lå fruen i sengen i helt op til 40 dage, hvilket stammer fra en religiøs idé om, at kvinden var uren i 40 dage efter fødslen, og ikke måtte komme i kirke før dette var overstået.

Når mor lå i barselssengen, spillede landsbyens kvinder igen en rolle, da der var tradition for at aflægge det nye barn et visit, hvor man medbragte en såkaldt barselspotte. I barselspotten, som var en lerkrukke med hank, bragte kvinderne mad til husstanden, hvilket var kærkommen hjælp.

Barselsgilde og barselstue

Når mor igen var up and running kunne de rigtige festligheder begynde. Barselsgildet blev kaldt noget forskelligt fra egn til egn, og kunne hedde alt fra kvindegilde og koneforsamling til konebarsel og barselshus. Gildet gik ofte ganske muntert for sig; der er eksempler på, at kvinderne var ude på løjer, og indfangede en mand fra landsbyen, hvor de trak hatten eller bukserne af ham! Disse gilder havde forskellige traditioner i de forskellige egne, men de blev altid afholdt inden den kirkelige tradition, som vi også kender fra i dag, nemlig dåben.

Når en velhavende frue fik et barn, blev der holdt barselstue, hvor andre velhavende kvinder aflagde den nybagte mor et visit. Stemningen kunne også her blive meget munter, som Ludvig Holbergs komedie "Barselstuen" fra 1723 er et eksempel på. 

Barsel før og nu

Ordet barsel kommer altså fra festlighederne og traditionerne i forbindelse med et barns fødsel, som man dengang kaldte ”barnsøl”. Ritualerne var med til at markere en ny status for den nybagte mor, samtidig med, at de håndterede den risikofyldte fødsels- og barselstid med traditioner og hjælp fra lokalmiljøet.

I dag kender vi barsel som perioden efter barnets fødsel, hvor forældrene har mulighed for at gå hjemme fra arbejde med barnet i det første års tid. Dåben eller navngivningsfesten har overtaget festlighederne, men det sker stadig, at man aflægger den lille familie et besøg og medbringer blomster eller mad til de nybagte forældre. Bloggeren Jordemoderlounge har lavet en sjov og moderne version af barselspotten, som du kan få inspiration til her

Fotos: 1) Andrea E. Sørensen 1927 2) Maleri af Wilhelm Marstrand, Barselsstuen. 3) Den moderne barselspotte fra jordemoderlounge.dk

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.