Uhhh! Vi nærmer os Halloween den 31. oktober, og rundt omkring i landet markeres dette med græskar, gys og gru. Vi giver jer her en guide til de mest (u)hyggelige, men dog stadig børnevenlige Halloween-arrangementer.

GræskarHalloween på Garderhøjfortet

Lørdag den 28. oktober fra kl. 16-19 afholdes Halloween på Garderhøjfortet. Her kan hele familien gå en skræmmende tur i terrænet eller gennem de mørke, lange gange på infanterikasernen. Der vil være skæk og rædsel for både store og små, når rollespillerne folder sig ud. Efterfølgende vil der være diplomer til modige børn og voksne, ligesom der vil være suppe til alle. Kaffe og kage kan købes til en god pris. Billetterne kan købes på dagen ved Kommandantskabet. Børn fra 3-12 år koster 35 kr. og voksne 60 kr.

Halloween-løb på havnefronten

Fredag den 3. november kl. 18 inviterer Fisketorvet til Halloween-løb med aktiviteter for alle børn og frygtløse sjæle langs havnefronten. Aftenen vil byde på gys, genfærd og goodiebags, og give børnene en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Ruten er 2 km og kan gennemføres ved at gå eller løbe og alle, der når i mål, tildeles et diplom. En billet koster 50 kr., hvis den købes inden den 2. november, eller 75 kr. hvis den købes på dagen.

Halloween i Lunden

Søndag den 29. oktober inviterer Charlottenlund Travbane til Halloween med aktiviteter for hele familien. Her kan I møde trolden Stormnæve ved hovedingangen, gå på Halloween skattejagt i tribunebygningen, opleve forskellige løb og se animationsfilm af Tim Burton. Det koster 60 kr. i entré.

Greve MuseumAllehelgenseftermiddag på Greve Museum

Søndag den 29. oktober er der (u)hyggelig, familievenlig Allehelgens-eftermiddag på Greve Museum. Her vil der blive fortalt uhyggelige historier i stuehuset, ligesom der vil være maske- og lygteværksted. Det vil være muligt at lave lygter af både roer og græskar. Det er gratis at deltage, men der er en materialepris i værkstedet, da man får maske og lygter med hjem. 

Halloween i Zoo

Weekenden den 28. og 29. oktober åbner Zoo sine knirkende porte og byder indenfor til Halloween. Her kan I opleve haven pyntet op, og programmet vil være fyldt med gyseligt spændende oplevelser for hele familien! Lørdag den 28. oktober er der åbent helt frem til kl. 20, så I kan opleve Zoo, når mørket falder på og nattens dyrelyde fylder luften. Lørdag kan du desuden tage en gæst gratis med på dit årskort, hvis du ikke tør komme på besøg alene!

FrilandsmuseetAllehelgen på Frilandsmuseet

Den 27., 28. og 29 oktober er der masser af uhygge på Frilandsmuseet! Her kan man banke på i udvalgte huse og sige "Slik eller Ballade" og få fyldt posen med lækkert knas. Man kan også høre om vagternes og publikums ægte oplevelser med spøgelser på museet gennem årene. Endvidere vil der være guidede ture, hvor man kan høre om trolde, nisser og ellefolk. Der er ingen aldersgrænse, men man må ikke være bange for mørke! Husk praktisk og meget varmt tøj!

Hallohviiin i BonBonLand: Skeletternes fest

Fra den 14.-21. oktober + den 28. oktober er der Hallohviin i BonBon-Land. I år er temaet ”Skeletternes Fest”, som er inspireret af de ”De dødes dag” i Mexico. Parken vil være uhyggeligt pyntet op, og hele familien kan deltage i værksteder, møde Toke Trold og prøve de 4 labyrinter: ”Det Besatte Spejlhus”, "Viggos Gyserfest", "Junglens 8 Hemmeligheder" og "Troldens Grotte" (Bemærk labyrinterne henvender sig til forskellige aldersgrupper).

Historisk Halloween på Friboeshvile

Fredag den 27. oktober markerer Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv Halloween med en spøgelsesjagt gennem historiske steder i byen. Stadsarkivar Mette Henriksen lover, at det bliver både uhyggeligt, sjovt og stemningsfuldt, og at arrangementet henvender sig til alle børn og voksne, der elsker historiefortælling, spænding og ikke mindst et godt gys. Spøgelsesjagten starter ved Lyngby Mølle og slutter med græskarsuppe på Frieboeshvile.

Allehelgens Aften på Naturværkstedet Kløvermarken

Fredag den 27. oktober inviterer Naturværkstedet Kløvermarken til Allehelgensaften - en dag og aften med (u)hyggelige oplevelser på det skønne område. Her vil naturvejlederne igangsætte små aktiviteter til alle aldre. Der tændes op i bålstederne, hvor man evt. kan lune eller grille medbragt mad. På dagen vil man både kunne lave sin egen amulet i ler eller knogler, lave lækker græskarsuppe over bål, særlige pizzaer med insekter, snitte en troldefløjte, møde troldemor og gå på jagt efter fortryllede knogler!

Halloween i Tivoli

Tivoli Hallow

Fra den 13. oktober-5. november holder Tivoli åbent i anledning af Halloween. Halloween i Tivoli har på få år udviklet sig til at være en af de største efterårsbegivenheder i Danmark, og dette er med god grund. Halloween i Tivoli er med sine 22.000 græskar et syn, som både tryllebinder børn og voksne, og så er der er masser af skræmmende eventyr i vente for dem, der tør! Tag bl.a. med til Monsters Night Out, snup en selfie med en zombie, eller få et gys i forlystelserne. Prøv også spøgelseshuset "Det Hjemsøgte" (fra 12 år og op). Bemærk "Det Hjemsøgte" koster 50 kr. og er ikke en del af Turpas.
Læs mere her: Halloween i Tivoli: Rasmus Klump, scary house og 22.000 græskar.

Allehelgens Aften på Esrum Kloster

Lørdag den 4. november kan I tage de store børn med til Allehelgens Aften som i den mørke middelalder på Esrum Kloster og Møllegård. Det mørklagte kloster fyldes med levende lys og uhyggelige lydlandskaber, der leder tankerne hen på den mørke middelalder. Her kommer I til middag med de dødes sjæle. Det koster 325 kr. pr. person.

Halloween på bibliotekerne

Halloween markeres ligeledes rundt omkring på byens biblioteker med masser af workshops og aktiviteter. Tjek f.eks.:
★ 27. okt: Gys og gåsehus på Mørkhøj Bibliotek
★ 28. okt: Halloweenklip på Islands Brygge Bibliotek

31. okt: Kælderskattejagt på Værebro Bibliotek

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. 

Fotos: Greve Museum / Frilandsmuseet af Dennis Westerberg / Tivoli af Romeika Cortez