Her kan du se og stemme på de 5 nominerede i kategorien "bedste børneteater"
 
De nominerede er blevet valgt af brugerne på Børn i byen. Stem på din favorit og deltag i konkurrencen om skønne præmier, som du kan læse mere om lige herAfstemningen mørklægges d. 31. oktober. Der kan stemmes frem til den 3. november, og spændingen forløses d. 13. november hvor prisen overrækkes til den store prisfest i Rundetaarn - og afsløres her på Børn i byen.   


Eventyrteatret
Eventyr, drama, gys og humor. Væsner, alfer, guder, guld og glimmer. Musik og kostumer så man mister pusten. Eventyrteatrets musicals er for alle fra 5 til 100 år, så hele familien får mættet sanserne med forrygende musikalske oplevelser. På scenen står scenevante talenter fra 7 og 19 år, der er blevet kaldt ”Eliten af dansk teaters fremtid”. Eventyrteatret er livsbekræftende familie underholdning.


Anemone Teatret
Anemone teatret er et lille teater der producerer 1 - 2 helt nye forestillinger om året, dertil kommer 2 - 3 genopsætninger samt 2 - 4 gæstespil. Anemone teatrets forestillinger skal bevæge sig ind under huden på publikum. Det skal være eksistentialisme i børnehøjde med håbet og troen på livet i centrum. Og det skal formidles med glæde, humor og via musikalitet.


Teatret Zeppelin
Teatret Zeppelin i hjertet af Vesterbro er byens familieteater. I over 20 år har familiepublikummet fra 7 år og opefter her kunnet opleve forestillinger i fuld størrelse - dvs. med lys, lyd, scenografi og virkemidler som på de større scener. Her tales der op til børnene, ikke ned; her er der plads til både grin og gys; her har temaerne dybde og giver anledning til videre samtale og refleksioner over det at være menneske.


Zangenbergs Teater
Zangenbergs Teater er et børne- og familieteater med 33 års erfaring i at producere underholdende og eventyrligt teater på et højt professionelt niveau og helt i øjenhøjde med sit publikum.


Det Lille Teater
Det lille Teater spiller teater for børn mellem 2 – 10 år og deres voksne. Teateret bestræber sig på at præsentere børn for forestillinger af høj kvalitet på et teater indrettet til børn. Det lille Teater kendetegnes ved at det er et stationært teater, og alle forestillinger skræddersys til deres scene. Det er vigtigt for os Det Lille Teater at skabe forestillinger hvor det visuelle udtryk, går hånd i hånd med historien og dens karakterer.


Fill out my online form.

Stem på de nominerede i de øvrige kategorier 

Ud over bedste børneteater kan du stemme på de nominerede indenfor følgende kategorier: