Ahh - sommer i København! Børn i byen inspirerer til verdens bedste sommerferie med en kæmpe guide til byens største sommerhits.

Pressebillede_jubiiil_um_mt_2016_i._rolf_s_borg_hansen_primary_article

Udendørs teater
Ta’ i teatret – udenfor! De udendørs børneteatre er et hit. I Kgs. Have kan I gratis se dukketeater hos Marionetteatret, der spiller hver dag, undtagen mandag. I år endda med en 50 års jubilæumsforestilling! Er I friske på en tur ud af byen, kan I på Kronborg Slot opleve Shakespeare fortolket som digitalt og mimisk dukketeater i forestillingen Hamlet Ghost Story for børn over 6 år.
Der er endnu mere Shakespeare drama i Hamlet Live, der udspiller sig dagligt på Kronborg Slot frem til den 31. august. I slotsgården, slottets sale og i de dystre kasematter vil gæsterne møde de forskellige karakterer fra historien om Hamlet. Tjek også guiden: Sommerens 5 udendørsteatre.

Boble_akvarel_stor1_primary_article
Kunst og krea

Udfold de kreative evner i sommerferien. På SMK har Børnenes Værksted åbent hver dag i ferien. Her bugner det med bobleplast, papir, farver, garn og andre materialer, der skal bruges til at forvandle sol og sommer til kunstværker. Hver uge er der et nyt tema på tapetet.
Hos Line Rønnest Ceramics kan I prøve kræfter med keramik og porcelæn. Her er workshops hver tirsdag og lørdag, hvor der fx laves smykker, støbes krus m.m. For børn på 6 år og opefter.
I Øksnehallen viser fotoudstillingen Africa Reframed et overraskende og andet indblik i det Afrika, vi typisk ser i medierne. Hver dag frem til den 2. august.

LÆS OGSÅ: Turist i egen by: 5 hemmelige seværdigheder

Bm0245_hajerne_kommer-2335_primary_article
Vild med dyr
Der er kommet hajer til byen! Hele sommeren kan I på Den Blå Planet opleve den internationale udstilling Planet Shark og opleve tusindvis af hajtænder, flotte hajgab, fortidshajer på touch screens, flænsede dykkerdragter fra virkelige hajangreb og meget mere.
ZOO har selvfølgelig også åbent hele sommeren med ekstra mange oplevelser. Oplev elefanternes daglige brusebad, undervands-ballet hos flodhestene, sommerstemning på Savannen og isbjørnenes dyk i ishavet. Hver uge byder på et nyt tema.

LÆS OGSÅ: De 5 trampoliner

2_primary_article
Oldschool sommer

Hold sommerferie på gammeldags manér. På Arbejdermuseet kan børnene fx arbejde som bybud i købmandsbutikken, besøge den gamle skolestue, tage en svingom i danseskolen, lave deres egen kludedukke eller lege gamle lege i baggården. Åbent hver dag kl. 10-16. Medlemmer af Børn i byen klubben får 20% rabat på entréen.
Frilandsmuseet er der i perioden 1. juli – 7. august gratis teaterforestillinger, der spilles udendørs ved de gamle huse. I kan også besøge sansehuset, hvor der laves mad over åben ild, spist ved langbordet, vasket og skuret, ordnet have og vandet høns. Tjek også Børn i byens guide De 5 historiske steder.


Grill- og bålhygge

Grillmad og bålhygge hitter! Pak tæpper, brænde og let mad i ladcyklen og find en af byens bålpladser for en hyggelig eftermiddag i det fri. Glem ikke skumfiduserne til dessert på pind! Vi viser vej til De 5 grill- og bålpladser, og De 5 engangs-grillsteder. Tjek også vores guide til sikker brug af grillen


Krop og leg

Dansk Arkitektur Centers store sommer udstilling og event LET’S PLAY sætter fokus på, hvordan vi kan bruge byrummet som et sted for idræt og bevægelse. Derfor kan I deltage i en lang række forskellige GRATIS aktiviteter som historiske lege, kampkunsten capoeira, PushyMums for nybagte mødre og opleve en sjov legekasse fuld af rekvisitter til spil og leg. 
Ved Femøren på Amager kan I på fredage i perioden fra den 24. juni til 26. august deltage i sommerrytmik for familier under åben himmel til 65 kr. pr. gang.


Sommercirkus

Cirkusmuseet byder fra søndag til torsdag i hele juli og alle søndage i resten af ferien på Cirkusleg. Her kan hele familien prøve alt fra jonglering til trapez. I museets udstilling er der også sjove oplevelser bl.a. med quiz og skattejagt.

LÆS OGSÅ: De 5 skulptursteder

Sk_rmbillede_2016-05-11_kl._14.47.51_primary_article
Mmm – snacks
Byen bugner af street food hele sommeren. Nærmest hver weekend kan I smovse lækre snacks fra indbydende food trucks, der popper op nye steder. Fx finder I Hej Kbh flere steder i byen gennem hele sommeren, hvor musik og street food fra alverdens madkulturer kan nydes fx på Islands Brygge, Den røde plads eller på Amager Strand.
Rebel Food frister også med lækre mundgodter på Halmtorvet 4.-6. august.
Prøv også en tur til Papirøen, hvor Copenhagen Street Food dagligt forfører sine gæster med en hel hal fuld af spændende madboder – her anbefaler Børn i byen Toldbodens fish’n chips, der er et sikkert hit hos børnene!
Hvis I gerne vil styre helt uden om gluten, så har vi fundet glutenfri pizza, is og kager her: De 5 glutenfri spisesteder


Klar, Parat, Sop!
Sommer = vandleg. Udover skønne strande og havnebade, har København også masser af soppebassiner for de små. Prøv fx Skydebanehavens fine bassin eller smut til Fælledparken, hvor vandidrætsparken ligger klar til at køle sommervarme børn af. Find flere: De 5 soppebassiner


Iskold sommer

Brug sommeren på at prøve byens lækreste isbarer af – her er nok at væge imellem. Skal det være Olufs hjemmelavede ispinde, Ismageriets uimodståelige iskombinatiner eller måske Siciliansk Is på Vesterbro eller Christianshavn , der skal lange sommerens bedste is over baren? Tjek: Byens 10 bedste isbarer eller De 5 ispinde-barer

Sommer_p__stranden_primary_article
Feriecamp

FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge mellem 6 og 17 år. Man behøver ikke at tilmelde sig, men møder bare op. Der er FerieCamp i områderne Amager, Bispebjerg, Husum, Tingbjerg, indre Nørrebro, ydre Nørrebro og Sydhavnen. Tjek programmet for de enkelte steder her.

TIPS:
Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. 

Tjek også VisitCopenhagens store sommerguide for mere inspiration.