Forfatteren Josefine Ottesen præsenterede os for de små væsner Ella, Ask og Birk i fortællingen ’Heltemod og kragelort’. Og nu er næste bog i serien om hullerikkerne i Syvstammetræet udkommet.

En saftsuper spændende fortælling

’Lynild og ormehug’ er en saftsuper spændende fortælling om hullerikkerne Ask, Ella, Hylde, Hassel og Birk – stærkt flankeret af gærdesmutten Gyda, egernet Egon, markmusen Markus og hugormen Hulda.
Og så er der Lyn. lynildogormehugHan er den nye hullerik, der fødes da et lyn slår ned i hullerikkernes Syvstammetræ. Men med Lyn kommer problemerne, for Lyn fordrejer sandheden – han fortæller en historie så den lige bliver en lille tand bedre – og er dét at lyve?

Vennerne i Syvstammetræet kommer op at toppes og snart er intet som det plejer at være. Værst af alt går det for bedste-vennerne Ask og Birk, som splittes da Lyn og Birk drager af sted for at finde Hugormesletten og for at kæmpe med den mægtige Hulda Hugorm. Det bliver en farlig færd, som lærer hullerikkerne om venskab, troskab og mod.

Krydderier til højtlæsningen

Josefine Ottesens historie om hullerikkerne er spækket med finurlige bogstavrim. Udtryk som: ”Din klamme, klæbende, klistrede kryster” og ”Din grimme, grove grævlingegrobrian”, krydrer højtlæsningen ved sengetid. Her falder man ikke i søvn undervejs i godnat-historien.

Sproget er generelt legende let, indholdet i fortællingen ligeså. Og det er svært at stoppe undervejs, for spændingskurven er lagt på et så fint niveau, at man liiige må have det næste med. Godt træk i en bog der henvender sig til de 6-9-årige. Ældre børn vil også kunne høre eller læse med, og genkende problematikker ved det at være venner, at blive svigtet og at blive gode venner igen.

For både store og små

Som alle eventyr har også ’Lynild og ormehug’ flere lag, så både den voksne højtlæser og den yngre, som får fortalt historien, vil få noget ud af den. Bogen er som sådan et fint udgangspunkt for en relevant diskussion af, hvad det vil sige at være venner, hvordan man behandler hinanden, og hvad der er rigtigt og forkert i stort og småt.

Som højtlæsningsbog er ’Lynild og ormehug’ ganske fremragende. Eneste minus er de mange dyrelyde, der spænder ben for en mundret oplæsning, hvis man som mig, ikke er helt stiv i f.eks. hvordan et lyn eller en næsten udvokset krageunge lyder.
Men det gør ikke fortællingen mindre spændende, tværtimod er det måske på sin plads at stille krav til den voksnes evner udi fortællekunsten.

Læs mere om hullerikkerne – for hvad er egentlig en hullerik? – på  www.hullerik.dk