Bladene har skiftet farve, vinden er blevet køligere og regnen pisker mod ruderne. Vi er godt inde i efteråret og det er tid til råhygge indendøre. Bloggeren Cathrine Brandt giver jer her opskriften på nogle skønne boller med masser af smag og fylde - perfekte på de kolde dage.

12 boller

Det skal du bruge:

350g lunkent vand
25g økologisk gær (hvis du foretrækker konventionelt gær, så brug 35g)
550g sigtet speltmel
15g salt
1 tsk. rørsukker
1 tsk. kardemomme
2-3 friske figner
1 håndfuld mandler

Sådan bager du speltboller:
Kom vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt mel, salt og sukker og ælt dejen godt til den er blank og smidig. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 1 time. Skær fignerne i mundrette stykker. Vend dejen ud på et meldrysset bord og kom figner og mandler i bollerne, mens du former dem. Kom bollerne på en beklædt bageplade og lad dem hæve yderlig 30 minutter. Tænd for ovnen på 230grader alm. ovn. Når bollerne har hævet bages de i 15-18 minutter. Lad dem køle på en rist og nyd.

Tip! Find flere lækre opskrifter + inspiration på cathrinebrandt.dk.