Den 31. oktober er festdag for spøgelser, hekse, riddere, skeletter og alverdens andre fantasifostre. Festdagen kaldes Halloween og er en slags amerikansk fastelavn, som efterhånden har vundet godt frem i Danmark. Børn i byen er dykket ned i historien bag traditionen og giver jer her et hurtigt overblik over den.

Hvor stammer Halloween fra

For mere end 2000 år siden, lagde kelterne grunden til Halloween. Kelterne rådede over store dele af Europa, hele Frankrig og de britiske øer. Deres religion, druisme, havde to mærkedage – 1. maj og den sidste dag i oktober, som var en efterårsfest kaldet Samhain (solens fest). Her bad man til solguden, fordi man troede at onde ånder stjal solen. Kelternes nytårsaften lå desuden på denne sidste dag i oktober, og en udlægning siger derfor at man også bad til dødsrigets hersker for at få ham til at lade de døde fra det forgangne år komme op og besøge deres familier. En anden udlægning siger, at de døde kom tilbage for at overtage en levende krop det kommende år. Da ingen af kelterne havde lyst til at blive besat, klædte man sig i afskyelige og uhyggelige kostumer og rendte rundt i gader og stræder for at skræmme ånderne væk. Man tændte også bål på bakketoppe for at vise de gode ånder vej og skræmme de onde ånder væk. Bålene var samlingssted, hvor man fortalte overnaturlige historier - en forløber for de spøgelseshistorier, som er en central del af vor tids Halloween.

De kristnes indflydelse

I det 9. århundrede spredte kristendommen sig verden over. De kristne tog den keltiskte fest til sig, men ændrede den da de ikke ønskede at fejre de ikke-kristelige guder. I stedet begyndte de kristne at bruge anledningen til at fejre helgernes liv. De kristne kaldte denne fest den 1. november for Allehelgensdag/All Hallows Day, og natten før for Allehelgensaften/All Hallows Even. Sidstnævnte er senere blevet til Hallows Even og derefter trukket sammen til Halloween.

Halloween i USA

i 1840’erne kom Halloween til USA med irske immigranter. Traditionen udviklede sig hurtigt og popcorn, hestetrukne ture, drengestreger og ballade blev en del af den. Den dag i dag, er traditionen stadig størst i USA, men flere europæiske lande, inklusiv Danmark, har taget den til sig i større eller mindre grad. Amerikanerne gør meget ud af den – flere uger før halloween bliver butikker og hjem pyntet i de karakteristiske orange-sorte farver og med alle de remedier, der hører sig til. På skolerne holdes Halloweenfester, børn og voksne er klædt ud og går i parade, der er konkurrencer og masser af søde sager, og så kulminerer det hele den 31. oktober, når børnene i deres kostumer går rundt og tigger om slik efter mørkets frembrud (trick-or-treat som man kalder det). De voksne amerikanere går lige så meget op i halloween som børnene. De mødes gerne med naboerne og drikker Bloody Mary, klæder sig ud og forskrækker de børn, der kommer forbi for at tigge slik og holder Halloweenfester.

Græskar

Udhulede græskar med skæve ansigter og lys i, er et uomgængeligt symbol for Halloween. Skikken er startet i Irland, hvor man til at starte med udhulede majsroer for at bruge dem som lanterner. Det er sagnet om en ung irer ved navn Jack, som elskede at drille djævlen, som er årsag til dette. Jack narrede på et tidspunkt djævlen op i et træ og fangede ham der. Da Jack døde, fik han hverken adgang til himlen eller helvede - han fik i stedet et glødende kul til at vise vej igennem det iskolde mørke. Kullet blev lagt i en udhulet majsroe. Dette blev siden til en del af Halloweentraditionen og til græskar, da disse modner i midt oktober.

Halloween i Danmark

I Danmark afholdes Halloween den 31. oktober, altså på dagen. Flere og flere børn er begyndt at klæde sig ud, og flere og flere voksne køber slik ind, så de er klar til at få uhyggeligt besøg. Da traditionen ikke er lige så udbredt i Danmark som den fx er i USA, er der en uskreven regel om, at hvis man er interesseret i besøg, så sætter man et græskar med lys uden for sin dør/i vinduet/på altanen. Således ved ungerne, at der er slik at komme efter, og man undgår at folk bliver sure. De mindre børn bliver oftest fulgt rundt af en forælder - man går typisk en 2-3 timer i nabolaget, efter mørkets frembrud. Bagefter tager man ellers hjem og "uhygger" med familie eller venner og spiser slik.