Børn i byen giver Halifax 5 ud af 5 stjerner *****
Halifax er er blevet en rigtig burgerkæde, men hvilken én af slagsen!

Hurtig betjening

Efter en lang formiddag med masser af leg og aktivitet i Fælledparken, var hele familien trætte og sultne, men efter besøget på Trianglen var alle på forunderlig vis glade og medgørlige igen.

Vi fik hurtigt venlig og effektiv betjening,, blev vist hen til vores egen lille bås og bestilte drikkevarer.  Det tager sin tid at vælge mellem burgerboller, bøffer, kartofler og dip, men da vi endelig fik bestilt, kom maden forbavsende hurtigt.

LÆS OGSÅ: De 5 børnevenlige spisesteder

Sprøde fritter og saftig bøf

Burgerbollen var lige som den skal være: frisk, blød og let sødlig; bøffen tyk, saftig og stegt som bestilt - fyldet friskt og fint doseret. Vi valgte selvfølgelig allesammen fritter, som var lækre sprøde, og dip til, - min personlige favorit er Chipotle med røget chili. 

Dagens bedste bestilling var faderens valg, Lone Star, med den lækreste BBQ sauce - men jeg var nu også ganske godt tilfreds med min Zihuantanejo. 

Eneste lille minus som børnefamilie er, at Halifax ikke serverer milkshake – noget som er ret centralt for en fireårig. Heldigvis blev han hurtigt glad igen, da der kom lækker Søbogaardsaft på bordet.

Og så topper de den lige med karameller til regningen. Ikke et øje tørt.

Fakta: Halifax har efterhånden en del afdelinger i både København, Frederiksberg og Valby. Burgerne kan også bestilles takeaway- dejligt en fredag aften! 

Følg dem Facebook og få eksempelvis besked om de gode frokosttilbud.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse Sticks'n Sushi på toppen af Tivoli Hotel