Børn i byen giver: Hokus Pokus Alfons Åberg 4 ud af 5 stjerner: **** 

Alfons far har fået smartphone, og verden synes lidt mere kompleks, men ellers er det meste ved det gode, gamle i ”Hokus pokus, Alfons Åberg”

Alfons er for lille. Til alting. Til at lege med de store, køre i ruchebane og til at få en hund. Gang på gang banker han hovedet mod en mur og møder ingen forståelse for, at han er ved at blive stor og kan tage ansvar. Og når alle døre er lukkede, er det let at fascineres af lette løsninger.For at skabe sig respekt blandt de store børn, låner han sin fars fine, gamle kikkert, selvom det er strengt forbudt, kun giver kortvarig status i sørøverlegen - og skaber yderligere problemer.

En dag møder han og vennen, Viktor, en troldmand, som tryller mønter ud af deres næser.  Den gamle mand inviterer drengene med hjem til et trylleshow og magien løfter dem ud af den grå hverdag. Efterhånden påtager Alfons og Viktor sig flere opgaver. De nyder at deltage i praktiske gøremål, bære et ansvar og  gøre sig nyttige. Og uanset vejr går Alfons troligt en lang tur med Singo.

En dag beder Alfons troldmanden om, at fremtrylle en hund til ham, for det må han da kunne klare. Og her begynder en lidt mere dyster del af filmen. Alfons mister tilliden til de voksne , forsøger alternative måder at skaffe sig hunden på og bringer sig selv en næsten ubærlig situation, hvor selv vi voksne sidder yderst på sædet. I denne sekvens findes filmens mest velplacerede musikalske indslag , som understøtter hans afmagt og sorg på fineste vis.  

Men mon ikke alt ender godt , og Alfons får den anerkendelse, han har søger?

Alfons hitter på film

Indrømmet. Jeg var lidt skeptisk over, at min barndoms elskede Åberg skulle filmatiseres , og efter at have set traileren, blev jeg direkte bekymret. Det var især at karakterne havde fået egne stemmer, de indlagte musiknumre og latter, som fik mig til at stejle. Men jeg overgav mig hurtigt. Den originale ånd er til stede; vi oplever fra barnets perspektiv, deres følelser tages alvorligt og forældre udstilles pinligt præcist som uperfekte. Desuden refereres der jævnligt til andre historier som ”Kom nu, Alfons Åberg” og ”Nej, sagde Alfons Åberg” - noget som børnene er helt med på!

Gunilla Bergströms fortællinger har en særlig royal status indenfor børnebøger og –tv, og ophøjede personer skal man ikke lige koste rundt med og behandle uværdigt.  Men det viste sig heldigvis at være en ganske fin film og udviklingshistorie, som man bestemt ikke bør gå glip af. 

Premiere d. 25.december - læs mere om filmen her.