Genåbningen er over os, men det kan være svært at lave noget spontant med ungerne, når det først kræver en tur forbi testcenteret. Vi har samlet en række gratis aktiviteter, som I kan kaste jer over helt uden coronapas!

Ud i det blå

♥ Gratis krea-sjov fra HP
Vidste du, at I gratis kan printe farvelægningsark og opgaver på HPs hjemmeside? De har flere forskellige kategorier, så der e noget for hele familien at kaste sig over. 

Troldejagt og glemte kæmper
Hvis den daglige friske luft skal krydres med lidt spænding, kan I med fordel tage en lille skattejagt, hvor I leder efter de trolde og kæmper, som Thomas Dambo har gemt over hele landet. 

Disc golf i Valbyparken
Alle kan være med, og det er vildt sjovt! Reglerne er stort set de samme som i golf, men i stedet for at skyde til en kugle med en kølle, kaster I med frisbee! Der er frisk luft og god plads i Valbyparken, så spillet nemt kan klares med god afstand. 

Natur tæt på byen
Vi har samlet hele 8 skønne naturområder, der ligger i og omkring København. Her kan I boltre jer, lege, spise frokost og meget andet hyggeligt.

Ud af byen
Pak familien i bilen, og sæt kurs mod nogle seje legepladser i provinsen! Vi guider til 12 legepladser, der er værd at køre efter - se at komme af sted!

Vandreture i byen
Hop med på vandretrenden, og oplev København fra nye vinkler på en af byens fine vandreture. Tag på eventyr i den rå bynatur, forbi husbåde, udkigsposter og skjulte kroge. 

LÆS OGSÅ: 10 gode vandreruter for børnefamilier i Danmark

De Sjællandske Alper
Gå en tur i den friske luft i ”De Sjællandske Alper”. Brorfelde Observatoriet har lavet en gratis lydguide, der giver en ekstra dimension til gåturen. Lydfortællingen, som findes på den gratis app, Geotourist, kan downloades via App Store og Google

Udendørs kunst i børnehøjde 
Tag ud af byen, og få frisk luft i kinderne, mens I kigger på kunst i smukke naturomgivelser. Eller gå på opdagelse i jeres nærområde. Tjek vores guide!

LÆS OGSÅ: Sjov udendørs kunst i Aarhus

Naturbingo
Sebra har lavet bingoplader, som I kan printe og bruge ude i naturen. Så skal der nemlig findes træstubbe, tissemyrer og fuglehuse, for at få en række, to rækker eller fuld plade! Husk at sørge for et par præmier til vinderne!  

Naturlegepladser
På naturlegepladser er der ofte lidt mere plads at boltre sig på - og dermed også bedre mulighed for at holde afstand. 

Tip! Hent appen Legepladsen og se hvor mange, der er tjekket ind på din lokale legeplads, så I kan undgå trængsel.

Know Your 'Bro
Vil I gerne vide mere om jeres egen bydel - eller måske en af de andre broer - kan I hoppe ind på knowyourbro.dk, og finde fortællinger til jeres gåtur rundt i byen. På Nørrebro er der også en sjov quiz for de 8-12-årige - det hele er helt gratis!

LÆS OGSÅ: Den store naturguide - gør udelivet sjovere for ungerne

Gå i køkkenet

Lækre opskrifter

♥ Gulerodskage
♥ Kanelsnurrer
♥ Nemme tutti-frutti kokostoppe

LÆS OGSÅ: Sådan aktiverer du dit barn i køkkenet

Hjemmehygge

Hjemmebiograf
Se film sammen derhjemme. Vi har forskellige guides til forskellige aldersgrupper, så I enten kan kaste jer over animationsfilm, der er egnet for alle, eller eventyrlige familiefilm fra 7 år og op. Har I allerede abonnement til de forskellige streamingtjenester og popcorn i køkkenskabet, føles det helt gratis. 

Børnebiffen
Nyd den digitale udgave af de allerbedste børnefilm hjemme i stuen. Cinematekets Børnebiffen har åbent igen, men I kan stadig se et udvalg af filmene online, ganske GRATIS! 

Online JazzBio
Gennem 7 afsnit kan ungerne møde bien Bob, der forelsker sig i prinsessen Bibi, mens han ivrigt forsøger at lære at danse til jazz spillet af Aarhus Jazz Orchestra. Udover at være spækket med sange, som børnene kan synge med på, vil musikere fra Aarhus Jazz Orchestra også fortælle om deres instrumenter, og Carl Quist-Møller viser blandt andet, hvordan man kan tegne flip-flop tegninger og meget mere.

LÆS OGSÅ: Nostalgi: 15 børnefilm og -serier du absolut bør vise dine børn

Krea-sjov

Kreativ med Det Kongelige Teater
På Det Kongelige Teaters Xtra-kanal har de samlet en række kreative idéer til børnene. Lav jeres eget blodige korsridder-kostume, lav et diorama til værelset, lav tryk på stofposer, tøj eller pudebetræk og tegn med Brødrene Løvehjerte. Der er video-guides til det hele, så ungerne kan klare det meste på egen hånd. 

Hjemkunstskab
Statens Museum for Kunst vil gerne hjælpe forældre med lidt inspiration til små kunstprojekter for børnene. De har derfor lavet hele fem fine idékataloger med materiale - så der er nok at gå igang med!

Hama-perlehygge
Smut ind på perleeksperten Anja Takacs' profil, og få masser af inspiration til at hygge med ungerne med de fineste perleplader.

Strik med Lille Svend
Kan dit barn strikke, eller mangler du også selv et lille krea-projekt, så kig forbi Lille Svend, hvor alle strikkeopskrifterne er gratis - du kan både strikke svampe, kroner, huer og andet hyggeligt. 

Farvelægningsark og opgaver fra HP
Vidste du, at du nemt og gratis kan skaffe underholdning til dine børn hos HP? Udover at sælge kvalitetsprintere, er de også leveringsdygtige i farvelægningsark og sjove opaver, der kan printes derhjemme!

Tegn udenfor stregerne
Museum Jorn guider ungerne ind i kunsteren Asger Jorns verden, og viser dem, hvordan de kan skabe flot kunst ved at tegne udenfor stregerne.

Husk Mit Navn-plakater
Kuntneren Husk Mit Navn lægger en masse gratis plakater til download, som I kan farvelægge og have hængende derhjemme.

Popsi og Krelle-malebog
Print jeres egne Popsi og Krelle-tegninger, som I kan tegne videre på og farvelægge derhjemme - alle motiverne ligger til gratis download hos Mig og familien.

Farv sammen hver for sig
Tegneren Rikke Rosenkrands har tegnet en fin tegning, som I gratis kan hente ned og printe ud. Så kan ungerne bruge timevis på at farvelægge de mange hyggelige detaljer.

Sjov med genbrugsmaterialer
På Facebook deler Kreafar og hans kreateam ud af skøre og skæve kunstværker, børnene kan kaste sig ud i med ting, de finder i og omkring hjemmet. 

LÆS OGSÅ: 5 sjove krea-projekter, du kan lave med ungerne

 

Fotos: 1) Søs Uldall-Ekman 2) Stephanie Mielnicki 3) Pexels 4-5) Adobe Stock