4. FEB 2023 - 26. MAR 2023

Vend vrangen på fisken og klap en krabbe

Nu skal det handle om fisk og krabber – og i februar og marts skal vi sammen blive meget klogere på, hvordan fiskene egentlig ser ud både udvendigt og indvendigt, og hvorfor de ser ud, som de gør.
Vi holder åbent hus fra kl. 10-15 i alle weekender i februar + hele uge 7 og weekenderne i marts, hvor vi kigger nærmere på små sild og krabber fanget her i Øresund. Vi finder sakse og pincetter frem og vejleder dig og din familie i, hvordan man dissekerer en fisk, så du kan se den helt tæt på og blive klogere på både dens ydre og indre.
Du kan også komme i nærkontakt med nogle af Øresunds fisk og krabber, som vi har hentet ind i vores vandborde, så du kan se dem helt tæt på og lære, hvordan man ser forskel på en han- og en hunkrabbe.
Du kan også male og “udstoppe” en papirfisk, eller lave din egen stenmagnet med fiskemotiv.
Er du blevet helt vild med fisk, er det stadig tilladt at fiske i strandparken (indtil maj) – så medbring hjertens gerne din fiskestang, og gå en tur ud på molen og prøv lykken.
Der er gratis entré og vi sælger varm kaffe, te eller kakao til en 10’er.
Du finder os tæt ved Øresund metrostation eller for enden af en frisk cykeltur.
Vi glæder os til at se dig!

Tidspunkter

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben