1. APR 2023 - 8. APR 2023

Påskeferie for hele familien

Lav en amulet, farv æg og udsmyk din egen uro i vores hekseværksted, imens du får historien om, hvad påsken faktisk handler om.

Foråret er på vej, og lyset skal lukkes ind. I påsken driver vi mørket ud af stuerne og sindene, som vores forfædre gjorde det. Påsken var en magisk tid i de gamle bondesamfund. Man fejrede forårets komme med æg og leg, men det var også en tid, hvor man skulle tage sig i agt. På Skærtorsdag troede man, at heksene fløj til Bloksbjerg, og bønderne lavede alskens ritualer for at undgå, at heksene på deres færd skabte ondskab og kaos.

På museet får I historien om påskehekse, æggedyste og historien om den hvide magi, som I skal fange i påsken. I vores heksværksted kan I lave amuletter og uroer, der beskytter jer mod det onde. I kan også tage vandringen igennem Nationalmuseets natunivers, hvor I bliver jeres mørkeræd kvit. Her venter helhesten, gravsoen, lygtemanden, maren og andre af fortidens spøgelser.

Tidspunkter

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben