4. NOV 2023 - 26. NOV 2023

Åbent hus: Krabber og fisk på stranden

Nu skal det handle om fisk og krabber – og i åbent hus i november skal vi sammen blive meget klogere på, hvordan fiskene egentlig ser ud både udvendigt og indvendigt, og hvorfor de ser ud, som de gør.

Vi kigger nærmere på små sild og krabber fanget her i Øresund. Vi finder sakse og pincetter frem og vejleder dig og din familie i, hvordan man dissekerer en fisk, så du kan se den helt tæt på og blive klogere på både dens ydre og indre.

Vi har hentet nogle af Øresunds fisk og krabber ind i vores vandborde, så du kan se dem helt tæt på og lære, hvordan man ser forskel på en han- og en hunkrabbe.

Du kan også male og “udstoppe” en papirfisk.

Er du blevet helt vild med fisk, er det tilladt at fiske i strandparken – så medbring hjertens gerne din fiskestang, og gå en tur ud på molen og prøv lykken.

Der er gratis entré og vi sælger varm kaffe, te eller kakao til en 10’er.
Du finder os tæt ved Øresund metrostation eller for enden af en frisk cykeltur.

Vi glæder os til at se dig!

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben