9. NOV 2023 - 21. DEC 2023

Julefeber

Årets familieforestilling er en magisk og smittende fortælling om venskabets kraft og modet til at være tro mod den, man er

Bjørns største ønske er at være som alle andre. Men når han hører musik, går hans krop amok og får ham til at danse helt ustyrligt. Det er vildt pinligt! Men måske er der faktisk magiske kræfter på spil? For da Bjørn, hans lillesøster, Gro, og deres far, Kalle, af pengenød må flytte ind på et stort teater i nattens mulm og mørke, møder Bjørn balletpigen Frede, og en helt ny verden åbner sig.

Vi ved, at julen er hjerternes fest. Men for nogle er den også familien og sammenholdets test. Sådan er det for Bjørn, Gro og Kalle. For mens julen traditionelt pynter sig med glimmer, gran og guirlander, er ikke alt i Julefeber, som det ser ud til at være. Her næres den ægte magi ikke af ydre stråleglans, men vokser i det indre, når man er tro mod den, man er.

Julefeber er en dramatisering af DRs julekalender-succes fra 2020 og byder på alt, hvad et lystent teaterhjerte kan begære.

Kategorier

Tidspunkter

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben