16. SEP 2023

FossilFestival

GÅ PÅ OPDAGELSE I FOSSILERNES VERDEN

Rejs med os tilbage i tiden og bliv klogere på natur, klima og biodiversitet gennem Jordens historie. Den 16. september 2023 dedikerer vi en hel dag til fossiler og deres fantastiske historier om Danmarks fortid og livets udvikling på Jorden.

Til FossilFestival er der aktiviteter for børn og voksne i alle aldre. Hør foredrag med museets eksperter, støb dine egne fossiler og gå på opdagelse i fossilgalleriet. Du kan også farvelægge smukke tegninger af fortidens dyreliv i tegneværkstedet.

Se programmet for dagen og find mere information på www.fossilfestival.dk

FLERE AKTIVITETER
Over sommeren kan du deltage i flere aktiviteter for hele familien med fossiler i fokus. Se mere her: https://snm.ku.dk/det-sker/fossil-festival/kalender/

PRAKTISK
Hvornår: 16. september 2023 kl. 10 – 17.
Hvor: I gården, auditoriet og på Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5-7.
Adgang: Alle aktiviteter på dagen er gratis, når der er indløst billet til museet.
Målgruppe: Børnefamilier samt alle med interesse inden for palæontologi og geologi.
Mad og drikke: I museumscaféen kan I lade op til endnu flere oplevelser eller tage en forfriskning to-go. Stil den lille sult med caféens sortiment af kager, smurte boller, sandwiches og wraps, eller nyd en kop kaffe, te, kakao eller en kold sodavand.
Butikken: I museets butik kan I købe jeres eget udgravningssæt, smukke forsteninger eller fossile tænder fra fortidens kæmper. Butikken ligger i forlængelse af billetsalget.

FossilFestival og fossil-aktiviteterne er initiativer under projektet Danmark Udforsker Fossiler, som støttes af Geocenter Danmark.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben