11. FEB 2023 - 28. MAJ 2023
Kvindernes lokkende blikke, et par sværmende fluer og en sylespids gaffel. Maleriet Fra et romersk osteria er et eksempel på Carl Blochs forførende evne til at fortælle en historie. Dette forår stiller vi skarpt på fænomenet Carl Bloch, når SMK viser den største udstilling med kunstneren i 100 år.
Udstillingen ‘Carl Bloch – Forført’ viser både komiske og sentimentale motiver, religiøse skildringer, skæbnefortællinger og portrætter af det moderne livs kvinder. Bloch favnede det hele. Glæd dig til at komme tæt på fænomenet Carl Bloch, når vi udfolder hans imponerende livsværk og undersøger hvorfor han stadig i dag fascinerer os.