14. NOV 2023 - 28. NOV 2023

Barselsture i skoven - 3 ugers forløb

3 dage i Hareskoven med andre mødre og babyer.

Et lille åndehul i din barsel. Du vil på turene blive introduceret for korte oplæg og øvelser med fokus på nervesystem, åndedræt og mindfulness – og med en opmærksomhed på naturen omkring dig, efterårsfarverne og vinden på din kind. Alt sammen for at støtte dig i at lande i kroppen og og finde små lommer af ro og nærvær.

Vi går i roligt tempo, holder pauser undervejs, og indretter turen på babys præmisser. Vi vil hver gang vi ses bestræbe os på at gå noget af tiden i stilhed mellem os voksne, men kommunikationen mellem dig og baby skal naturligvis ikke foregå i stilhed.

Tirsdage november kl.11.00-12.30: d. 14/11, 21/11 og 28/11

Mødested: Hareskov st. Vi mødes ved borde og bænkesættet lige ved stationen

Pris og tilmelding: 475 kr. Du tilmelder dig ved at sende beløbet via Mobilepay til 50512412

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben