13. DEC 2023
Kids Kollektive og Børn i byen Klubben inviterer klubmedlemmer til gratis babyrytmik onsdag d. 13. december 2023 kl. 09:00-09:45. Denne gang i Kids kollektives egne lokaler på Frederiksberg.
Vi skal synge, tumle, lege og udforske børnenes sanser i et trygt og rart miljø med undervisning af Gitte fra Kids Kollektive – måske får vi selv lidt sved på panden. Gennem musik, sang, leg og bevægelse vil børnene få styrket deres sansemotoriske udvikling samt musikalitet og sprog. Vi vil arbejde med alle sanser, vende på hovedet og synge både sange fra den danske sangskat samt nyere sange, hvor vi får leget med hele kroppen.
Underviseren har fokus på det enkelte barns udviklingstrin, hvor alle kan være med, og undervisningen er tilrettelagt, så man kan føle sig tryg, når vi alle danser rundt og ser fjollede ud, mens børnene har en fest sammen med jer og hinanden. Vi øver rytme med klap, rasle-æg, bevægelse og meget mere. Fællesskabet ved at synge og lege sammen er i fokus, så kom og vær med.
Om Kids Kollektive:
Hos Kids Kollektive finder du alle de aktiviteter, I som familie 0-6 år samt gravide har brug for, under ét tag. Hold hvor du kan styrke dit barns udvikling igennem sjov og leg. Hold med træning for forældre, hvor der er plads til børn. Stort fællesskab i hyggelige rammer.
Tidsplan:
Kl. 08:50-09:00: Ankomst
Kl. 09:00-09:45: Babyrytmik
Adresse:
Kids Kollektive
H. C. Ørsteds Vej 48A st. tv.
1879 Frederiksberg
Børn i byen Klubben og Kids Kollektive inviterer til babyrytmik