Ud af byen: 10 oplevelser for hele familien

Tag en togtur ud af byen og oplev noget, I ikke plejer. Vi guider til 10 x eventyr lige her, som vil begejstre de mindste. Så hop på toget mod nye oplevelser og snup bare cyklen + ungerne (to børn under 12 år) helt gratis med!

8. december 2022
Af Rikke Reffelt

Annonce i samarbejde med DSB

Gl. Holtegaard. Foto: Bjørn Pierri Enevoldsen

1. Kunst på Gl. Holtegaard

Hvor? Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte
Nærmeste station? Holte Station (Tip! Tag cyklen gratis med i toget og cykl nemt til Gl. Holtegaard fra stationen.)

Besøg Gl. Holtegaard - en kunsthal i Holte med skiftende udstillinger af moderne kunst og et perfekt udflugtsmål for børnefamilier. Nyd kunsten og snyd ikke jer selv for en tur i den imponerende barokhave, hvor ungerne kan lege og gå på opdagelse i barokanlæggets stier og snuppe en tur på havens røde trappe.

Frilandsmuseet. Foto: Brittany Overgaard

2. Rejs 200 år tilbage i tiden

Hvor? Frilandsmuseet, Kongevejen 100, 2800 Kongens Lyngby
Nærmeste station? Sorgenfri Station

Brug dagen i en anden tid på Frilandsmuseet, hvor I kan besøge gårde, huse, gadekær, vandmøller, haver og enge som de så ud i meget gamle dage. På markerne i området græsser heste, geder og får - ren idyl! Her er masser af børneaktiviteter, som viser hvordan tingene blev gjort i en svunden tid. Pak en hyggelig picnic-kurv, og leg, at I er en familie fra gamle dage, der er taget på skovtur i det fri.

Sydhavnstippen. Foto: @JulieGrath

3. Klap et får og mød en lama

Hvor? Sydhavnstippen, Fragtvej 9, 2450 København
Nærmeste station? Sydhavnen Station

Besøg det smukke, grønne åndehul, Sydhavnstippen, ikke langt fra Københavns centrum. Tag madpakken med, lad ungerne løbe frit og nyd det rige fugleliv, de søde får og nuttede alpacaer og mange andre dyr, som børnene kan hilse på og iagttage. Her kan I bruge mange timer. Nyd jeres medbragte madpakker på tippen med udsigt over vandet.

Foto: Cirkusmuseet

4. Jongler og balancer på Cirkusmuseet

Hvor? Cirkusmuseet, Hovedporten 6, 2650 Hvidovre
Nærmeste station? Avedøre Station

Mine damer og herrer! Ta' en tur på det magiske Cirkusmuseum og oplev deres imponerende samling af over 110.000 effekter fra cirkusverdenen. Her er alt fra kostumer og rekvisitter til plakater og billeder, som har tilhørt akrobater, jonglører, tryllekunstnere, klovne og mange andre. Bliv artist for en dag i museets cirkussal, hvor de små kan prøve kræfter med jonglering, balancegang og meget mere.

Jeppe Hein, Cage and Mirror, 2011, ARKEN Museum for Moderne Kunst. Foto: Torben Petersen

5. Kunst ude og inde

Hvor? Arken, Skovvej 100, 2635 Ishøj
Nærmeste station? Ishøj Station Tip! Snup cyklen gratis med i S-toget, så I hurtigt kan komme frem til museet fra stationen.

Tag tuen til Ishøj, hvor Arken venter med fantastiske kunstudstillinger. Lige nu kan I opleve Arkens 25 års jubilæum med en udstilling, der fremhæver alle de bedste værker fra museets samling, samt den nye udstilling "Guld og magi", hvor I kan opleve gyldne skatte og glitrende samtidskunst. Gå på opdagelse rundt om museet, hvor skulpturparken byder på et hav af skønne kunstværker i børnehøjde.

Foto: Thomas Dambo

6. På jagt efter Vestegnens kæmper

Hvor? Vallensbæk - Lille Tilde
Nærmeste station? Albertslund Station

På Vestegnen kan I møde 6 smukke og imponerende gigantiske trækæmper lavet af genbrugsmaterialer af kunstneren Thomas Dambo. Han har placeret kæmperne på naturskønne steder og det er nu op til jer at finde dem. I Vallensbæk kan I fx gå på jagt efter Lille Tilde. Tjek alle 6 kæmper på skattekortet lige her.

Foto: Frederiksborg Slot 

7. I de kongeliges fodspor

Hvor? Frederiksborg Slot 10, 3400 Hillerød
Nærmeste station? Hillerød Station

Frederiksborg Slot er uden tvivl Hillerøds største attraktion - og med god grund. Her kan I bruge mange timer! Lad ungerne gå på opdagelse i danmarkshistorien med en af museets sporlege i hånden, som guider jeg rundt på slottet og gør jeg klogere på en række danske konger, dronninger og begivenheder i danmarkshistorien. Husk også at gå på opdagelse i den eventyrlige barokhave, som hører til slottet.

Foto: Experimenatarium 

8. Leg & lær på Experimentarium

Hvor? Experimentarium, Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup
Nærmeste station? Hellerup Station

Besøg Experimentarium - et sciencecenter i verdensklasse! Her kan I suse rundt på de to etager og blive klogere samtidig med, at I leger. Oplev udstillinger som Bobleriet, Lyslabyrinten, Sansetunellen, Under huden - og for de helt små: Miniverset - et fantastisk, lærerigt og trygt legeunivers for de yngste og deres voksne. Smut op på Experimentariums enorme tagterrasse og tjek de interaktive udstillinger. 

Kildebrønde Frugtplantage. Foto: @amalie_ronn 

9. Efterårets pluk selv

Hvor? Kildebrønde Frugtplantage, Kildebrønde Landevej 41, 2670 Greve
Nærmeste station? Greve Station. Tip! I kan tage cyklen gratis med i S-toget og cykle resten af vejen fra stationen.

Æbler, pærer, græskar - og alt hvad I ellers kan komme i tanke om af efterårs-lækkerier, finder I hos Kildebrønde Frugtplantage, der tilbyder pluk selv året rundt. Turen til Greve klarer I nemt på en halv times tid, og den friske luft og hyggelige landstemning på Kildebrønde, vil med det samme give jer ro og en følelse af nærvær. Husk at besøge plantagens gårdbutik, som sælger årstidens grøntsager, æblemost, honning og mange andre uimodståelige sager.

Brønshøj Vandtårn. Foto: Kim Køltermand 

10. Kunst i vandtårnet

Hvor? Brønshøj Vandtårn, Brønshøjvej 27, 2700 Brønshøj
Nærmeste station? Grøndal Station

Det er en anderledes og spændende oplevelse at besøge et vaskeægte vandtårn og se det indefra. Brønshøj Vandtårn præsenterer koncerter, kulturbegivenheder og kunstudstillinger, og fra d. 9. oktober - 13. november kan I opleve udstillingen Gelé Royal. Med biernes verden som forbillede skabes en sanseoplevelse for børn og voksne, der udfordrer vores taktile virkelighed. Efter besøget i vandtårnet kan I få røde kinder på naturlegepladsen i Rødkildeparken i Brønshøj.

Få mere ud af togrejsen med DSB Plus

Med DSB Plus får du rabat på blandt andet underholdning til rejsen og på en række familievenlige oplevelser i Danmark, som ungerne vil elske. Opret en gratis DSB Plus profil lige her og få adgang til alle fordelene.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben