Her kan du løbe på skøjter i Aarhus

Find skøjterne frem fra gemmeren og tag børnene med en tur på isen - uanset om I er skøjtemestrer eller Bambi på glatis venter der jer en skøn familieoplevelse!

24. januar 2023
Af Julie Hedelund

Kunstige skøjtebaner

Foto: Tivoli Friheden

Skøjtebanen i Friheden

Som noget nyt kan I også tage en svingom på isen i Tivoli Friheden, da de i år har sat en skøjtebane op under det fortryllende juletræ ved siden af radiobilerne i den stemningsfyldte og juleklædte park. Efterfølgende kan I forsyne jer med varme lækkerier blandt julemarkedet mange boder.

✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 25% på entréen til Jul i Friheden

Aarhus Skøjtehal

Hvis blæsten og vinterfrosten er for meget for familiens mindste, kan I også komme på indendørs is i Aarhus Skøjtehal. Her kan I også leje en pingvin, som børnene kan støtte sig op ad, hvis der skal mere end et sæt forældrehænder til at blive trygge ved isen.

Skøjteløb på søer

Foto: Børn i byen

OBS: Opdateres løbende, da det endnu ikke er koldt nok til at skøjte i naturen.

Det er et krav, at istykkelsen på mindre søer er mindst 13 cm, mens de større søer skal have en istykkelse på 20 cm. Hold øje med de skilte, kommunen sætter op, inden I hopper en tur på isen.

Stadionsøerne

Søerne i skoven ved siden af Tivoli Friheden er et af aarhusianernes foretrukne udflugtssteder når det kommer til skøjteløb på søer - og med god grund: Søerne har en overskuelig størrelse der gør, at store så vel som små kan være med på isen, når den er sikker at færdes på.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben