Den 13. maj slog Sommerland Sjælland igen dørene op - og I år kan I glæde jer til flere nyheder for familien.
Artiklen er bragt i samarbejde med Sommerland Sjælland
I år glæder vi på Børn i byen os særligt til den nye cykelrutsjebane ”Cykelmyggen”. Her skal forældre træde i pedalerne på en motionscykel ved siden af banen for at sætte vognen i bevægelse. Det betyder, at man som familie er sammen om at sætte gang i aktiviteten og give børnene en tur rundt på den 40 meter lange bane.
Trænger man til at blive nedkølet efter en aktiv tur i Cykelmyggen, kan man også styre mod det udendørs vandland, der i år får 3 nye vandrutsjebaner. Efter planen står vandrutsjebanerne ”Twisting Tubes” klar i løbet juli måned, og der vil også være ekstra plads i Den Blå Lagune til solsenge og hygge - hvor skønt lyder det ikke lige?
Foruden de nye forlystelser ser vi også frem til Sommerlands Sjællands spændende eventprogram. I løbet af sommeren kan man nemlig glæde sig til børnesankthans, besøg fra det vilde vesten,
gymnastikopvisning og forskellige sportsstævner.
Alle de mange events kan ses på Sommerland Sjællands hjemmeside.
Sæsonens åbningstider kan findes på www.sommerlandsj.dk