Oplev Danmarkshistorien på egen krop i Sagnlandet Lejre

Området omkring Roskilde Fjord har meget dejligt at byde på. Fantastisk natur og kulturelle tilbud i børnehøjde. Kig for eksempel forbi Sagnlandet Lejre, hvor I kan prøve kræfter med aktiviteter fra stenalderen, jernalderen og vikingetiden.

Foto: Sagnlandet Lejre
12. december 2022
Af Stephanie Mielnicki

Annonce i samarbejde med Visit Fjordlandet

Foto: Sagnlandet Lejre 

En rejse tilbage i tiden

I Sagnlandet Lejre kan I på egen hånd gå på opdagelse i velbevarede istidslandskaber, hvor både Danmarks største vikingehal og rekonstruerede huse, værksteder og gamle husdyrracer fra stenalderen, jernalderen og vikingetiden byder på tonsvis af historier fra de meget gamle dage.

Foto: Sagnlandet Lejre 

Midt i istidsbakkerne finder I blandt andet et gigantisk bygningsværk, der ligner et omvendt vikingeskib. En stor kongehal, der er en genskabt udgave af den største vikingebygning, der er fundet i Danmark. I Vikingernes "Royal Arena", hvor I kan opleve vikingekongens hverdag og Kongeriget Danmarks begyndelse på egen krop. Ifølge sagnene var det netop i Lejre, at de første danske konger regerede.

Hverken store eller små kan undgå at blive imponerede, når de står i den enorme kongehal og forestiller sig kongen med alle sine krigere omkring det åbne ildsted midt i hallen.

Foto: Sagnlandet Lejre 

Hyggelige familieaktiviteter

Udover de mange oplevelser, I får på jeres tur gennem de mange huse, byder Sagnlandet også på en række fysiske aktiviteter for hele familien. I kan for eksempel sejle i stammebåde på søen, slå ild med flintesten, male mel, vaske potteskår eller andre skatte frem - eller bare løbe op og ned ad bakkerne og klappe en ged.

Foto: Sagnlandet Lejre 

Er I klar på en lille vandretur, kan I også gå ad Skjoldungestien gennem skoven, over bakkerne, forbi den flotte gravhøj Mysselhøj til de store markeringer i landskabet i Gl. Lejre, og se det landskab, hvor Kongehallen stod i virkeligheden. Turen er cirka 2 kilometer lang, og går I lidt længere, kommer I hen til de oprindelige skibssætninger - nogle kæmpestore skibe markeret med kampesten i landskabet, og Lejre Museum, hvor I kan lære mere om historien og se et ægte vikingeskelet. Det var her, at vinkingerne begravede deres døde.

I kan også nøjes med at gå en lille tur i skoven omkring Sagnlandet Lejre - måske finder I Herthadalen, som er en stor hulning, hvor der står en stor talerstol af sten og skuer ud over skoven. Her var der engang tusindvis af mennesker samlet til grundlovsmøder, og man kan stadig fornemme stemningen blandt træerne.

Foto: Sagnlandet Lejre 

Medbring jeres egen mad

Alle steder i Sagnlandet Lejre er det muligt at spise jeres medbragte mad. Det er helt op til jer, om menuen skal stå på færdigsmurte madpakker, der kan nydes på et tæppe i græsset, eller om I tager pølser med, som I kan stege over bål i båldalen, mens børnene løber rundt og hygger sig. Mulighederne er mange, bare I husker at rydde op efter jer selv. Velbekomme!

Foto: Lejre Museum

Flere oplevelser i Lejre

Selvom Sagnlandet Lejre i sig selv er en heldagstur værd, er der også mange andre muligheder i nærheden, som I med fordel kan tjekke ud. På Lejre Museum kan I opleve myternes og sagnkongernes verden, og på Egholm Våbenmuseum er der alt fra rationeringsmærker til kampvogne. I kan også besøge den sidste vandmølle i Elverdamsdalen, Tadre Mølle, eller Danmarks største svævebanepark, Ledreborg Fly-High. Og så byder området desuden på masser af økologisk landbrug og hyggelige gårdbutikker - kig for eksempel forbi Stensbølgård. . Læs mere om de mange oplevelser i Lejre her.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben