Astronaut for en dag: Ny udstilling tager jer med på rumrejse

Kalder alle rumglade børn! Sæt kurs mod Experimentarium, der står klar med deres nye udstilling RUMSTATIONEN, hvor børnene kommer på mission med Andreas Mogensen.

Foto: Anders Bruun
20. august 2023
Af Rikke Reffelt

Tag en tur i rummet, oplev den nye udstilling RUMSTATIONEN - På mission med Andreas Mogensen på Experimentarium netop nu. Gennem udstillingen finder I ud af, at livet som astronaut virkelig er HELT anderledes end hverdagen herhjemme på jorden.

Astronaut for en dag

Den nye udstilling er bygget op omkring en række videoer og tekster,  hvor Andreas Mogensen fortæller om en astronauts vægtløse dagligdag. Udstillingen rummer også ægte genstande fra rumprogrammet og giver et indblik i de spændende forsøg med danskudviklede teknologier,  som Andreas Mogensen skal gennemføre, mens han er i rummet.
”RUMSTATIONEN – På mission med Andreas Mogensen er en hyldest til Andreas Mogensens rumfærd og til menneskehedens udforskning af rummet gennem naturvidenskab og teknologi,” siger Kim Gladstone Herlev, adm. direktør, Experimentarium.

Nyt rumfarts-inspireret LEGO® værksted

Husk også at styre mod LEGO® værkstedet med temaet: Byg en forandring – RUMREJSEN, der er baseret på LEGO® konceptet Build The Change. I værkstedet får deltagerne til opgave at bygge kreative løsninger med LEGO® klodser, så astronauterne kan styrke de sociale bånd og modvirke ensomhed i det vægtløse miljø på en rumstation. Alle gæster på Experimentarium kan deltage i værkstedet efter først-til-mølle-princippet. 

Foto: Anders Bruun
RUMREJSEN

Udstillingen udspringer af det landsdækkende initiativ RUMREJSEN, som inspireret af Andreas Mogensens rumfærd ønsker at styrke børn og unges interesse  for naturvidenskab og udforskningen af rummet. RUMSTATIONEN – På mission med Andreas Mogensen er støttet af Ellehammerfonden, Novo Nordisk Fonden og Thomas B. Thriges Fond. 

  ✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 20% på entre hos Experimentarium

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben