Kom til kreativ perleleg på Arbejdermuseet i påsken

Kom med, når Arbejdermuseet inviterer børn og familier til kreativ leg med perler i påskeferien. Se den 13 meter lange perleplade, der blev skabt under lærerlockouten for 10 år siden og lav jeres helt egen perleplade.

Foto: Arbejdermuseet
15. marts 2023
Af Caroline Gruth Hemmingsen

Artiklen er bragt i samarbejde med Arbejdermuseet

Påske-familieaktivitet og graffiti-workshop

Glæd jer! I påskeferien inviterer Arbejdermuseet til familieaktiviteten ”Sig det med perler”, hvor børn og voksne kan lave deres egen protestperleplade i anledning af 10-året for lærerlockouten. I udstillingen kan I også se verdens største lockout-perleplade, der er skabt under konflikten af lærere og børn - den er hele 13 meter lang! Aktiviteterne finder sted fra den 3.-10. april. Den 8., 9. og 10. april kan børn også deltage i en protestperleplade workshop med OEPS og perlekunstner Katrine Koldby, kendt fra DR’s populære børneprogram KreaKampen. Billetten koster 50 kr. (begrænset deltagerantal).

Leg som i gamle dage og spis påskeæg i cafeen

Når I er på Arbejdermuseet med børn, må I ikke snyde jer selv for et besøg i børnemuseet, hvor I kan lege som i gamle dage. Hop i kostumerne, leg købmand og prøv bryggerispillet. Husk også at besøge 50’er kaffebaren, der byder på kiksekage, kakao/kaffe og påskeæg, naturligvis.

Om eventet
  • Hvor? Arbejdermuseet
  • Hvornår? 3.-10. april 2023 (graffiti-workshop 8.-10. april)
  • Pris? Voksne 115 kr. / Børn gratis

Læs mere om Sig det med perler

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben